fbpx

girl in reds nye single er direkte og lægger ikke skjul på noget

Foto: Jonathan Kise (pressebillede)

Det norske stjerneskud, Marie Ulven, er bedre kendt under sit kunstnernavn girl in red. I dag er det seneste udspil fra artisten delt med verden.

Her på redaktionen er vi helt vilde med girl in red. Det er der godt grund til, når man lytter til al den lækre musik hun har udgivet de seneste par år. Hun er en enormt dygtig sangskriver, som formår at lave personlige, dybe og relaterbare tekster. Udover dette egenskab har hun en fængende stemme, som griber enhver lytter, og tager dem med på sin personlige rejse i sin musik. Det samme gælder i den nyeste single “You Stupid Bitch”, som også gemmer på en personlig historie, som de fleste sikkert vil kunne relatere til.

Om den nye single fortæller den dygtige sangskriver:
Der er et citat fra filmen ‘The Perks of Being a Wallflower’ som jeg elsker, der lyder således: Vi accepterer den kærlighed, som vi tror, vi fortjener. Det er et hjerteskærende citat, men det beskriver meget præcis, hvordan jeg havde det i en situation, hvor jeg altid var der for en person, som have fået sit hjerte knust. Jeg ville kaste alt jeg havde i hænderne, kun for at være der for dem. Personen ville aldrig se mig som anden end blot en ven, selvom jeg følte, at jeg kunne gøre personen så glad. Hele essencen af nummeret tager udgangspunkt i hele ideen om, “at det er helt åbnelyst at jeg er her for dig og gerne vil være sammen med dig, men du vælger bare at fjolle rundt med andre mennesker, og bliver ved at blive såret”. Det er et meget direkte og straightforward nummer.

Lyt til “You Stupid Bitch” på Spotify.

Tags:
Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com