fbpx

Carmie starter stærkt ud med udgivelsen af voluminøs EP

Foto: Bjørn Saxo Mosen Poulsen (pressebillede)

En helt nyt R&B-navn har meldt sig på banen i det danske musiklandskab; Carmie sparker døren ind med den stærke EP ‘Lost In May’.

Aarhusianske Carmie er et musikalsk projekt, der har forsanger Christine Aggerholm som frontperson. Med et habilt instrumental-landskab og med en nervefuld vokal, bygger Carmie sin pragtfulde debut-EP op. Numrene svinger i både genrer og tempoer, mellem soulede passager, R&B-inspireret sang og kor samt moderne, elektroniske indslag. Disse forskelligartede udtryk samles nøjsomt i ét sammenhængende lydbillede, som er særegent for Carmie. Sangene er inderlige og storslåede, og vi er så heldige at få hele seks stykker af slagsen. Vi ser frem til at følge med i Carmies musikalske rejse fremover, og starter den med stor glæde ved at lytte til Lost In May.

Du kan finde EP’en dér, hvor du sædvanligvis streamer musik:
Lyt via Spotify
Lyt via Apple Music

Tags:
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com