09 apr Fribytterdrømme – Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet

Foto: Seth Nicolas og Magnus Packness (pressebillede)
Label: Tabu Records
Udgivelsesdato: 9. april 2021

Første gang jeg oplevede Fribytterdrømme live, var de en større gruppe end den trio der i dag står bag musikken. Jeg så dem på Loppen på Christiania i 2017, en fantastisk fed og udsolgt koncert med masser af energi. Dengang var det syrerock, som vor mor lavede det, i dag har Fribytterdrømme en mere varieret lyd, og i dette tilfælde et mere elektronisk og poppet udtryk på nogle skæringer. Men den velkendte fribytterpoesi fra frontmand og sangskriver Lau I. V. Pedersen er stadig i høj grad til stede.

[rwp_box id=”0″]

Hvis ikke man har fulgt med i Fribytterdrømmes musikalske forandring gennem tiden, får man sig nok en overraskelse, når man hører deres nye album. Men hvis man derimod har fulgt med og mærket udviklingen mod et mere elektronisk og poppet udtryk, som tidligere er kommet til udtryk ved numre som “Assassinerdrømme” og “Det Skinnende” fra deres forrige album Skin, forstår man godt den retning musikken bevæger sig mod. Jeg er særligt glad for nummeret “Se Hun Har Solen Som Kronen På Hovedet”, der er en fed omskrivning og ny version af et af mine yndlings Beatles-numre “Lucy In The Sky With Diamonds”. Der er fedt tempo og gang i den i beatet, teksten og melodien er spændende og fængende for øret – og jeg kan slet ikke stå for det guitar, der falder ind i løbet af verset. Derudover er jeg vild med kombinationen af mand og kvindevokal; fantastisk nummer. Der er også numre, der ikke siger mig lige så meget, som nummeret “Fønix”, der ikke umiddelbart falder i min smag. Der er ikke et dårligt nummer overhovedet, men orglet kombineret med dub-stemningen falder ved siden af for mig. Der er også mere hip-hop-inspirerede numre at finde for eksempel “Det Fælles Tredje Øjeblik” og “Solkult”, som man som udefrastående godt kunne forestille sig var nogle af de numre Rune Rask (Suspekt og Tabu Records) har været mere inde over – her tænker jeg særligt på de fede beats, der ligger under Lau Pedersens vokal og de øvrige tonale elementer.

Det tekstlige univers på albummet giver mig stadig tydelig associationer til det tidligere danske syrerock à la Steppeulvene på trods af den nye lyd i produktionen. Det gør, at det stadig føles som om der er en rød tråd mellem det nye album og Fribytterdrømmes tidligere materiale. Det er særligt rart for en som mig, der har været fan siden Labyrintens Farver, som er fra 2015.

IKKE BANGE FOR AT DØ, MEN RÆDSELSSLAGEN FOR AT MISTE LIVET er et mega fedt og helstøbt album, der både har en rød tråd, men samtidig er varieret i sangenes komposition og soniske udtryk. Der er ikke lagt op til samme kollektive trancetilstand man som publikum kan opleve ved deres mere syrerockede numre som “Fem Er Det Magiske Nummer”, men det mangler heller ikke nødvendigvis. Det er fedt at mærke at Fribytterdrømmes musik udvikler sig, det ville ikke være fedt hvis de bare lavede den samme plade om og om igen.

Samlet set er det et rigtig dejligt album med massere vellyd, spændende innovativ udvikling og som altid – den smukke poetiske vokal. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det er værd at lytte til og bliver fedt at opleve live i fremtiden.