fbpx

ARY og Emilie Nicolas komplimenterer hinanden skønt på singlen “Hurt You”

Foto: Petroleum Records (pressebillede)

ARY og Emilie Nicolas fandt hinanden gennem en story på Instagram, hvori ARY viste en bid af sin nye demo. Gennem en kort korrespondance i direct message, blev artisterne hurtigt enige om, at det ville være fedt at lave et musikalsk samarbejde – de er nu klar med singlen “Hurt You”.

Norske ARY er en blomstrende artist, vi længe har haft under vores radar. Hun skaber alternativ skandipop og sætter konstant nye rammer for, hvordan populærmusik kan lyde. Nu er hun aktuel i et collab med Emilie Nicolas på singlen “Hurt You”. Sangen er et veldrejet elektronisk fredagsnummer, som udvikler sig fra at begynde i et roligt og spinkelt lydbillede, til at ende som et energisk og fyldigt danse-track. Sammensætningen af de to vokalister udmunder i et dynamisk samarbejde, hvor begge stemmer komplimenterer og giver rum til hinanden. Med til den nye single følger der en æstetisk og slowmotion-agtig musikvideo – den kan du se lige her. “Hurt you” kan desuden findes på vores playliste over Ugens Uimodståelige hits, som du kan følge via Spotify.

Læs også  FORPREMIERE: Elo Kay skildrer livets modgang i flot musikvideo

Du kan også finde “Hurt You” på din foretrukne streamingtjeneste:
Lyt via Spotify
Lyt via Apple Music