fbpx

Just Wondering er klar med endnu et udspil, som følger op på deres debut-single

Foto: Jess Mallen : James Hofbauer (pressebillede)

Kender du følelsen af, at se Instagram igennem dagen efter en bytur? Just Wonderings nye single, beskriver lige netop den følelse.

Just Wondering er en trio bosat i Dublin, som sidste år udgav deres debutsingle “Drive”. De lagde hårdt ud, og viste deres tårnhøje ambitioner for musikken. Dog har de gjort det umulige muligt og har fulgt op på deres debutsingle med en endnu bedre single. “F**k That” hedder Just Wonderings nyeste musikskud på stammen. Nummeret balancerer mellem electronica, intim soul og anthem-pop og er skrevet dagen efter den første fest i Dublin efter lockdown-perioden. Den beskriver stemningen vi nok alle kender, når man ser Instagram-stories igennem dagen derpå, og har så mange tømmermænd, at man bare siger “F**k That” til dem alle.
Gruppens manager er ingen ringere end Kevin Baird fra Two Door Cinema Club, og foruden at have drengenes ryg, spår han stor succes for gruppen i hjemlandet, men også på de internationale scener. Og vi er helt enige!

Lyt til “F**k That” på Spotify.
Se musikvideoen på YouTube.

Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com