fbpx

5 numre fra de gode gamle dage du skal kende til | Velkommen til Bands of Yesterday

Foto: Manuel Nägeli // Stock

Kvaliteten af den musik der er blevet udgivet de seneste par år er dalet i en sådan grad, at det ikke giver mening at dække. Derfor skifter redaktionen fokus og vil nu dække musik fra dengang de kunne producere kvalitet.


Johann Sebastian Bach – Påskeoratoriet (BWV 249)

Da vi jo er i påsken giver det selvfølgelig god mening at begynde med en klassiker fra en central skikkelse inden for protestandisk kirkemusik. Påskeoratoriet (BWV 249, D-dur) blev uropført 1. påskedag den 1. april 1725. Værket består af 11 satser og her kan du lytte til 11. og sidste sats koralen med titlen “Preis und Dank” kan du lytte til her.

Carl Nielsen – Helios Ouverturen

Vi vil fortsat have fokus på den danske musik, derfor er det næsten en selvfølge at inkludere et stykke med Carl Nielsen. Helios Ouverturen er et dejligt værk han komponerede i Athen hvor han i en periode boede med sin hustru Anne Marie Carl Nielsen. Helios Ouverturen skildrer solens bevægelse på himmelvælvingen over forløbet af en dag. Et smukt værk hvor man næsten kan mærke varmen fra de græske solstråler på sin hud. Lyt til Helios Ouverturen opført af Sjællands Symfoniorkester her.

Edvard Grieg – Peer Gynt Suite nr. 1

Vi fortsætter selvfølgelig stadig med at have fokus på musik fra norden, derfor er der selvfølgelig ingen vej uden om Edvard Grieg. Grieg komponerede musikken til Henrik Ibsens teaterversion af sit dramatiske digt Peer Gynt. Suite nr. 1 er den mest populære og velkendte hvor blandt andet de to bangers “Morgenstemning og “I Dovregubbens hall” stammer fra. Du kan lytte til “Morgenstemning” her og “I Dovregubbens hall” her.

Ludwig van Beethoven – Für Elise

På listen har vi endnu en banger fra en herre vi ikke kan komme udenom. Ludwig van Beethovens værk “Bagatelle i A mol WoO 59” har fået tilnavnet “Für Elise som” vidst umuligt er gået nogens næser forbi. Det smukke klaverstykke blev skrevet i 1810 og fremgår stadig som et populært stykke til klaverundervisning på musikskoler i hele landet. Lyt til “Für Elise” her. Hvis man har brug for noget lidt mere dramatisk kan man med fordel udsætte sig selv for Beethovens femte symfoni.

Wolfgang Amadeus Mozart – Tryllefløjten: Papagenos sang

Listen kan selvfølgelig ikke være komplet uden en smule opera. Sidst på listen finder vi Tryllefjøjten (Die Zauberflöte) af Wolfgang Amadeus Mozart. En favorit derfra er en rigtig ørehænger, nemlig fuglefængeren Papagenos sang som du kan høre her.

Det var et kort lille indblik i vores nye retning, som vi håber i vil følge med i fremover. Vi vil gå meget mere i dybden med noget af al den gode musik fra de gode gamle dage.

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com