12 mar When Saints Go Machine – Emotional
Foto: Daniel Hjort (Pressebillede)
Label: WSGM
Udgivelsesdato: Fredag den 12.marts 2021
When Saints Go Machine eksemplificerer den positive konsekvens af pandemien.
[rwp_box id=”0″]
Emotional er titlen på den danske popgruppe When Saints Go Machine’ seneste album. Det seneste skud på stammen af imponerende kunst, der er blevet til under trænge corona-kår.
Ikke nok med en on-going pandemi, er albummet blevet til under adskillige benspænd. Deadline har været første juledag sidste år, fordi albummet har været det gennemgående lydbillede i DR3’s seneste fiktionsserie Lover. Ligeledes er albummet blevet til i tætte dialoger med adskillige af seriens manuskriptforfattere og instruktør Adam August. Det har på mange måder været en anderledes proces end bandets tidligere fire studiealbums.
Men den københavnske synth-popgruppe imponerer. Emotional er pop på den helt store klinge; det er vilde armbevægelser, storslåede synth-arrangementer og et istemmende Lukas Graham-klingende kor, der tilfører corona-projektet det sidste majestætisk-ophøjede udtryk. Et projekt, der ganske enkelt har udviklet sig til mere. Et projekt, som er meget mere end alle andres omstændige corona-hobbyer.
Lige så store armbevægelser albummet udtrykker, lige så down-to-earth er det samlede indtryk også. For albummet præsenterer et multivers af unikke, men banale lydsymfonier, og det er netop den kontrast, der er vægtet i valget af albummet, som musikalsk referencecenter for DR3-serien Lover, der handler om ung kærlighed og afvænning fra forskellige stoffer. Kompleksitet, men formidlet gennem simple øjne. When Saints Go Machine er mere poppet og mere storladent end vi har set dem før, og det klæder dem. Det er specielt på numrene “Emotional” og “Seized the Light”, at den unikke elektrosynth-følsomhed, som vi kender, kommer til sin ret.
Den eneste anke er de søvndyssende anakronistiske hip hop-beats på “When did Summer End” og “Parting Ways”, der ganske enkelt kun hører hjemme i et The Weekend-univers. På samme måde hører forsanger Nikolaj s endnu tydeligere The Weekend imitation på nummeret “A Tomb Without You” ingen steder hjemme.
Det forstyrrer heldigvis ikke albummets helhedsudtryk, der vel nok er noget af det ypperste i gruppens karriere. Det er imponerende, hvordan kunstnere kan vende ugunstige ydre rammer og indre kreative krisemiljøer, til en skabende kraft. Nyd det lige en ekstra gang.
