26 mar Trope – I Billeder
Foto: Stine Drejer (pressebillede)
Label: Selvudgivet
Udgivelsesdato: fredag den 26. marts 2021
Debut-EP’en fra århusianske Trope er præget af velovervejet og vellydende produktion med massere af innovative elementer. Som det jo er tilfældet med EP’er er det en kort fornøjelse, men en fornøjelse er det – uden tvivl.
[rwp_box id=”0″]
Det første ørerne møder når man sætter Tropes debut EP I Billeder på, er en blød, men markant synthesizer, der får selskab af en blid vokal der kærtegner øregangen. Efter lidt tid sætter de drivende trommer ind, og lydbilledet intensiveres samtidig med, at man langsomt bliver vækket blidt i takt med, at lydbilledet vokser. Mod slutningen af EP’ens åbningsnummer “Jeg Vågner”, eskaleres lyduniverset yderligere og kulminerer i et forløsende klimaks.
På EP’en får man både varmen og kulden, som jeg forbinder med den nordiske melankolske lyd. På åbningsnummeret oplever jeg en varme fra den synthesizer der begynder ballet, hvor der vokser en kulde ud af klimakset mod nummerets ende. Den kølige fornemmelse får jeg særligt fra EP’ens titelnummer, hvor især de små melodifigurer fra diverse instrumenter, giver mig netop det indtryk.
Duoen, der består af Andrea Klausen og Elias Lykkeskov Jensen, har arbejdet ud fra et dogme om, at improvisation skulle være centralt i deres projekt. De elementer der ikke opstod i et improvisatorisk øjeblik er nøjsomt tilføjet for at komplimentere det musikalske udgangspunkt – denne detaljeorienterede tilgang kombineret med den iboende spontanitet i improvisation, fornemmes gennem det musikalske udtryk.
Et nummer som “Jeg Længes Mod” har et udtryk der skiller sig ud fra de øvrige skæringer på EP’en. Der er samme velovervejede sammensætning af elektroniske elementer og det mere humane i form af Andrea Klausens vokal, men den distinkte, anderledes karakter kommer til udtryk i det vi halvvejs gennem sangen får fire i gulvet (stortrommeslag på hver fjerdedel), hvilket giver en fornemmelse af at være på en atmosfærisk natklub. “Globetrotter” er et todelt værk af vildt forskellige karakter, der i midten afbrydes af en noget ubehagelig støj – dermed ikke sagt at de to halvdele, der udgør musikken i værket ikke er mindst lige så dejlige som de øvrige sange.
Alt i alt synes jeg, det er et spændende bud på, hvordan moderne popmusik i Danmark kan lyde. Man fornemmer klart noget legesygt der kommer til udtryk i kraft af den improvisatoriske tilgang. Samtidig er sammensætningen af forskelligartede synthesizer lyde med den velkontrollerede vokal og trommerne, der bringer drivkraft til gildet, yderst vellykket i mine øre. Trope er en duo jeg vil følge i fremtiden, og jeg er spændt på, om vi er så heldige, at der skulle komme mere musik fra deres samarbejde.
