25 mar Tomas Høffding: Tre numre jeg hører på repeat

Foto: Dennis Morton (pressebillede)

Er du ligesom os nysgerrig på, hvad din yndlingsartist selv går og lytter til? Så tjek denne artikelserie ud, hvor vi spørger danske og udenlandske artister om, hvad de i øjeblikket hører på repeat.

Du kender måske Tomas Høffding som sanger og bassist i bandet WhoMadeWho. Han er sprunget ud som soloartist, og har i år udgivet sit første soloalbum – på dansk. Han beskriver sit nye album som et album fyldt med sange, der skal kunne formå at få ham helt ned på jorden – eller skyde ham ud i galaksen. Han håber på at kunne skabe koncerter, hvor publikum både kan danse, grine, synge med og græde til musikken. Sætter man Høffdings spritnye album Ild, Drømme, Frihed og Fred på, er man ikke i tvivl om, hvad han mener med ‘helt ned på jorden – eller ud i galaksen’. Sangene er både danceable, atmosfæriske og drømmende, samtidig med at de har dyb og personlig lyrik og helt igennem velproducerede beats. Albummet består af en masse numre, man for lyst til at høre på repeat. Derfor har vi være nysgerrige på, hvilke numre Høffding selv hører på repeat – og du kan læse han svar lige her.

Brigt Eyes – “Coyote Song”

– Denne her har jeg med, fordi noget af det bedste er musik, der får en til at tude. Jeg tuder gerne og ofte til musik – tit starter jeg min arbejdsdag med en god, udrensende tudetur til en sang, jeg kan lide. Jeg har læst, at mennesker i alle aldre føler sig tættest knyttet til musik, de hørte, da de var 14. Og at alle stort set holder op med at høre ny musik, når de runder 30. Det gør mig utryg både på mine egne, men også på mit kommende publikums vegne. Så da jeg hørte dette relativt nye nummer i efteråret 2020 – og siden da ikke har kunnet høre det uden at få våde øjne eller som et minimum den karakteristiske småsvidende følelse i næsen – tænkte jeg, at helt galt står det ikke til med mig. Om ikke andet så er det er en protestsang skrevet i forbindelse med Trumps Mexi-mur. 

Barselona – “Barcelona”

– Endnu et relativt nyt bekendskab, som jeg fik da jeg begyndte at lytte til dansk musik. Jeg har hele mit profesionelle liv prøvet at lytte til det allerbedste musik i hele verden, og som en naturlig matematisk konsekvens heraf lyttet til relativt lidt dansk musik. I forbindelse med min genfødsel som poet på dansk, har jeg naturligvis lyttet til meget mere dansk musik end nogensinde før, for de allerbedste til at skrive på dansk finder man jo i…Danmark. Barselona er et dejligt band med noget af den længselsfulde, maven-fydt-med-sommerfugle-fordi-livet-er-så-vildt-stemning jeg altid har holdt meget af i musik. Og så kan jeg godt lide produktionerne. De er stærke og bløde på samme tid. Jeg hørte dem virkelig meget i “sommeren” 2020, hvor jeg for første gang i dekader kunne tage på langt roadtrip med min familie. Noget jeg ikke har kunnet på grund af mit arbejde som hyperaktiv turnerende kunstner.

Mikael Simpson – “Inden Du Falder I Søvn”

– Endnu en dejlig artist, der dukkede op på min radar, da jeg skulle lave min plade på dansk. Mikael har virkelig godt fat i noget, jeg også har prøvet at opnå på min plade – nemlig det at parre en blød og rolig vokal med en mere fysisk og smådansende produktion. Måske har al musik siden tidernes morgen været enten vuggevise eller stammedans. Eller et sted på en linje mellem de to. Denne sang er begge dele på én gang, og det kan jeg godt lide. Jeg håber også at mine relativt rolige, men samtidig clubbede sange på min nye plade kan holde til at eksplodere i dans, sammenhørighed og ekstase, når jeg får lov til at komme ud og spille dem live. Snart. Jeg har i hvertfald prøvet at lave dem, så de indeholder begge dele – både vuggevise og stammedans.