Tilflugts nye single beskriver overgangen fra barn til voksen

Foto: Ann Nilsson

Med deres anden single “Dalens Bund” giver Tilflugt os endnu en smagsprøve på den EP de har på vej. Denne gang er der mere plads til eftertænksomhed, og der er skruet ned for både tempo og energi. Med det lidt mere sårbare lydbillede viser Tilflugt, at de også er stærke når vokalen står alene.

De fem Århus-basserede musikere der tilsammen udgør Tilflugt, laver alting selv. De to udgivelser, de har i baggagen indtil videre, er, ligesom resten af den kommende EP, produceret hjemme fra soveværelset i Århus. På deres nye single, “Dalens Bund”, inviterer Tilfugt lytteren endnu tættere på, og når den godt fire minutter lange single har spillet færdig, har man det lidt som om, man kender Tilflugts medlemmer.

“Dalens Bund” undersøger overgangen fra barn til voksen. En periode i menneskelivet, der på mange måder er blandet, fordi det, på en og samme tid, er fuld af forventning og sorg. Denne tvetydighed mellem det glade og det triste bliver skildret i lyduniverset, der med sine mange uventede lyde skaber mystik og fascination.

Du kan lytte til Dalens Bund her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com