Svenske STAINWASHERs lydunivers tager dig med til drømmeland

Foto: Henrik Lennartsson (pressebillede)

Som første single fra den selvbetitlede EP, er svenske STAINWASHER ude med “nine” der tager lytteren med til en atmosfærisk udgave af drømmeland.

Der er skruet helt ned for tempoet og helt op for melankolien på STAINWASHERs nyeste single “nine”. Sangen starter ud med den svenske sangerindes luftige og rumklangfyldte vokal, der ligger skånsomt oven på en kæmpestor, blød madras af synthesizer-effekter. Med det samme bliver man draget ind i det bløde univers, og med en tamburin som det eneste rytmiske element, bliver man langsomt, men sikkert, ført igennem en underlig verden, der nok bedst kan beskrives som drømmeland.

“nine” er den første singleforløber fra den selvbetitlede EP Stainwasher, der udkommer d. 26. marts, og hvis du er til bløde synthesizeruniverser, kan du godt sætte et stort kryds i kalenderen. Lyt til “nine” her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com