17 mar Skotske Adum er et fænomen på TikTok. Nu er han ude med soulet debutsingle
Foto: Balance It Out (pressebillede)
Adum fra Scotland er et fænomen på det sociale medie TikTok. Men udover at være attraktiv på unge menneskers smartphones, kan han også lave sange der går lige i hjertet. Adums debutsingle “Help Myself” handler om vigtigheden i nogle gange at stoppe op, og prioritere sine egne behov.
Den digitale tidsalder har åbnet op for mange måder at udbrede sin musik på, og den skotske artist Adum er kommet på folks læber ad lidt alternative veje. Adum er nemlig blevet en stjerne på det sociale medie TikTok, hvor han laver små sketches og sjove observationer. Hans seneste opslag har i skrivende stund næsten en million visninger. Den opmærksomhed Adum får på det sociale medie, bruger han så til at udbrede sin musik.
I dag er han klar med debutsinglen “Help Myself”, der er en påmindelse om, at man skal prioritere sig selv og sine egne behov, før man kan hjælpe andre. Sangen lyder som et mix af Bruno Mars og Ed Sheeran, og han har en soulet, jazzet og poppet stil. TikTok er vist nok mest et sted, hvor meget unge mennesker hænger ud. Så hvis Adum kan banke lidt god musiksmag ind i hjernerne på den unge generation, er det bare TipTop. Lyt til Adums debutsingle “Help Myself” her:
På Spotify