Nordiske hits // Uge 10

Foto: Maddy // Philip Temple (pressefoto)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Maddy – “Broken”

Det er ikke længe siden, at den talentfulde sangerinde Maddy tog sine første skridt på den danske musikscene. Alligevel er hun hurtigt blevet et navn, de fleste kender til. Hun debuterede med singlen “Island” sidste år, og den strøg direkte ind i top fem på den danske radio-hitliste. Nu er hun igen klar med nyt materiale, og singlen “Broken” er en vaskeægte pop-basker der hylder kærligheden. Sangen udsprang af følelsen af, at kærligheden kan være så stærk, at den faktisk næsten ikke er til at holde ud. Maddys kantede vokal på det fremadstormende beat, og de storslåede lydunivers skaber følelsen af desperation. Og sangen formår samtidig med at være ærlig og personlig, at fremstå stærk og optimistisk.

Melby – “Somewhere New”

Med den nye single “Somewhere New” tager Melby endnu et modigt og uventet skridt i en ny retning. Singlen har en mere dyster og rå stemning end de tidligere udgivelser, og der er gjort meget ud af at give plads til forsanger Matilda Wiezells vokal. Bandet fortæller også selv, at “Somewhere New” er et forsøg på at eksperimentere med deres musikalske udtryk, men stadig bevare de elementer, der karakteriserer bandet. “Somewhere New” er mere kantet, mere forvrænget og mere rå i udtrykket end vi er vant til, og det betyder at det højtflyvende fornemmelse Melbys tidligere sange giver, er mere nedtonet. Til gengæld viser det svenske orkester, at de både tør og kan lave sange, der bevæger sig i flere forskellige retninger.

Zara Larsson – “Need Someone”

Nordens ukronede popprinsesse kommer fra Sverige og hedder Zara Larsson. I øjeblikket er hun aktuel med sit nye album Poster Girl, og med det beviser hun bare, at hendes plads på tronen er berettiget. Fra albummet er det værd at fremhæve sangen “Need Someone”. Det er en klassisk popsang med et hurtigt beat og et catchy omkvæd, men alligevel har den noget melankolsk over sig, der gør, at den skiller sig ud fra mængden. Til at bakke Zara Larssons imponerede vokal op, er nemlig en funky bas, der af og til kigger frem, og minder lytteren om, at selvom det er en popsang er det stadig tænkt over detaljerne og kælet for lytteoplevelsen.

Ellers tilføjet:
Benjamin Hav – “Jeg Kigger På Dig”
Division 7 – “Majorna”
Dusin – “Fucking Fantastisk”
EIRENE – “Houdini”
Erika De Casier – “Drama”
Farveblind – “Hi-Fi Panic Attack”
Fochs Koshka – “TUMMYCRAMP”
Gameboy_98 – “Gokart”
GIRL IN RED – “Serotonin”
Lise Westzynthius – “I KNOW I SHOULD GO”
Nana Jacobi Feat. Annika Aakjær og Jeanett Albeck – “Hold Dit Hjerte Blødt”
Noras Have – “Dine Arme”
Pleasure Raft – “Josephine”
Prisma – “I Never Wanted To Meet You”
Sebastian Lind – “That Mood”
Selma Judith – “Some Folklores”
Skammens Vogn – “Gå din vej”
Thomas Høffding – “Månesyg”
Tuvaband – “Post Isolation”
Uden Ord – “Alt Er Proces Bror”
USSEL, NICOLAJTP – “on my way home with a broken heart in a spaceship”
Wy – “That Picture of Me”

[/ihc-hide-content]

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com