Mykki Blancos nye musikvideo er fuld af kærlighed og mangfoldighed

Foto: PR

Den Amerikanske multikunstner og LGBTQ+-ikon, Mykki Blanco, er ude med den fremragende single “Free Ride” og tilhørende musikvideo.

“Free Ride” er et soulet hiphop track, som eksperimenterer med trap-beats, storslået kor og varieret stemmeføring. Mykki Blanco har med andre ord skabt et skønt nummer, som gør brug af en række forskelligartede genreelementer – og det fungerer vanvittigt godt.

Musikvideoen til “Free Ride” er et absolut must at se. Videoen centrerer sig om et stort bryllupslignende familie-arrangement, der skiftevis foregår som et parking-lot-party og som dansefest i et forsamlingshus. Scenerne er nede på jorden og fulde af kærlighed. Videoen står som en hyldest til den mangfoldige familie og de smukke livsbegivenheder, man ønsker at dele med dem man elsker.

Mykki Blanco er allerede internationalt anerkendt for at bryde rammerne for, hvordan en hiphop artist ser ud og definerer sig selv. Som non-binær transperson går Mykki Blanco forrest i kampen for inklusion og diversitet i musikbranchen, og i særdeleshed i den kønsstereotype hiphopgenre. Hvis du ikke endnu er bekendt med Mykki Blancos aktivisme eller musik, så er der nu en glimrende mulighed for at ændre på dette. Du kan starte med at se den hjertevarme musikvideo her.
Eller lytte til “Free Ride” på din foretrukne platform til streaming:

Lyt via Spotify
Lyt via Apple Music

Tags:
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com