19 mar Mirja Klippel tager dig med dybt ind i de finske skove
Foto: Kim Wendt (pressebillede)
Som forløber til det kommende album Slow Coming Alive har den finske singer-songwriter Mirja Klippel i dag udsendt singlen “Pearls”, der er en smuk og skrøbelig sang med en folk-agtig vibe.
Finsk folkemusik har en lang og rig tradition på bagen. Alligevel er det ikke meget, der bliver lyttet til genren i Danmark. Mirja Klippel kunne meget vel være en af de artister, der laver om på det. Hendes musik er på engelsk, og så har den mange genkendelige elementer fra popmusikken. Alligevel formår den at bevare kernen fra den finske folkemusik, og når Mirja Klippel synger, føles det næsten som at sidde omkring bålet i en finsk skov.
Klippels nyeste single “Pearls” er bygget op af en enkel guitar, der har en helt særlig skramlende lyd over sig. Sangens titel, “Pearls”, er en kærlig reference til de tårer der ofte kommer, når man af og til læner sig op imod at få sit hjerte knust. Og med Klippels smukke vokal taler hun direkte ind i dit krakkelerede hjerte.
Lyt til “Pearls” her:
På Spotify