Lad dig suge ind i Kara Moons sfæriske univers med hendes nye single ”I Confess”

Foto: Jesper Karmark (pressebillede)

I fredags udgav Kara Moon sin nye single ”I Confess”, og artisten har mere i vente til os i løbet af året.

Man kan bestemt høre på ”I Confess”, at Josefine Skov, alias Kara Moon, er uddannet lyddesigner såvel som filmkomponist. Singlen har et smukt, stemningsfuldt og sfærisk udtryk med silkebløde popmelodier, pulserende elektro-beats og hendes lyse og luftige vokal. Måske har du hørt hendes single ”Insensitive” i DR3-serien “Doggystyle”? Måske har du set hende på UHØRT Festival, hvor hun spillede sidste år? Har du slet ikke stiftet bekendtskab med artisten endnu, er ”I Confess” bestemt også en anbefalelsesværdig måde at gøre det på.

I øjeblikket arbejder Kara Moon på produktioner, som vi får lov til at høre senere i år. Derudover skulle der meget gerne blive rig mulighed for at opleve artisten live i år; hun spiller blandt andet til Hej Søster Førfest. For nu kan du få lov at leve dig ind i ”I Confess” via disse links:
Spotify
Apple Music

Tags:
Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com