22 mar Feel Good med Jimmy Smashs ny pop-banger
Foto: Frans Graham Guttormsen (pressebillede)
Den norske popduo Jimmy Smash følger op på de varme, sommerglade singler “Over” og “Under”, og kommer med sidste udspil inden den kommende EP.
Som en lækker forårsnyhed til at starte din uge ud, har Jimmy Smash smidt “August” ud i forårsvarmen. Singlen er den slags sang, der er farlig at høre i hovedtelefonerne, mens man cykler, fordi den både får dig til at slippe din koncentration og til at føle absolut uovervindelighed. Med et lækkert groovy synthopbygget beat og en falsetvokal, der i en dansk referenceramme leder tankerne hen på Scarlett Pleasure, er der garanteret god stemning til din dag. Om “August” fortæller duoen selv:
– Vi ønsker at “August” skal ramme de fleste. Det er en 80’er feel good-inspireret sang med en lidt melankolsk undertone. Næsten sådan lidt en spejling af, hvordan verden ser ud nogle gange.
Hvis drengene har ret, og verden ser ud ligesom “August” lyder, så ville der kun være positive vibes og store smil på gader og stræder.
Til singlen kommer også en animeret video, der understreger feel good-stemningen, der viser en bil der kører dag ud og dag ind, men holder humøret højt på grund af den dejlige sang. Se den sjove animationsvideo her
Eller Lyt til “August” her:
På Spotify
På Apple Music