Faunea udgiver fantastisk og følsom single

Foto: Mikkel Vigholt (pressebillede)

Den dansk/peruvianske sangerinde har fart på sin musikalske karriere, og er i dag klar med en storslået elektro-popsang.

Tilbage i januar udgav det unge, danske stjerneskud Faunea singlen “CRZY” og i dag udkommer hun med endnu et udspil, der sammen med singlen fra januar bliver starskuddet på Fauneas kommen debut-EP. “Addicted” er titlen på den nye single, som bevæger sig i et elektronisk, mørkt og dystopisk popunivers. Vokalen er imponerende, fordi den i det ene øjeblik fremstår klar og skrøbelig, for kort tid efter at læne sig op ad de mørke og tunge beats.
På trods af sine få udgivelser har sangerinden alligevel formået at markere sig på den danske upcoming musikscene. Senest gjorde hun sig bemærket, da hendes single “Sound of Breaking” fik en plads i Netflix-serien Tiny Pretty Things.
Talentet er ikke at tage fejl af, og vi kan kun glæde os til at høre mere fra Faunea i fremtiden.

Lyt til “Addicted” på Spotify.

Tags:
Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com