16 mar Courting sender klart signal til gamblingindustrien i deres nye musikvideo
Foto: Charlie Harris (pressebillede)
Det britiske rockband Courting øver til daglig i kælderen på en lokal restaurant i Liverpool. Videoen til deres nye single “Grand National” foregår også på en restaurant, hvor bandet viser de uretfærdigheder, der hører til hestevæddeløb og gamble-kulturen generelt.
Courting debuterede i 2019 med den støvede og skramlede “Not Yr Man”, og siden den har de drysset singler ud i en lind strøm. Nu annoncerer de så, at en EP er på vej, og den nye single “Grand National” er første single fra debuten af sammen navn.
Sangen er en kommentar til hestevæddeløbsbranchen, som bandet mener, er ubarmhjertig og ufølsom. Branchen opdrætter heste udelukkende til, at de skal udøve deres maksimale på væddeløbsbanen, og så bidrager det til den voksende gamblingindustri, der gør få mennesker rige, og mange mennesker fattige.
Musikvideoen følger bandet der drikker og gambler på en bar, imens et hestevæddeløb kører på fjernsynet. Til lyden af forsanger, Murphy-O’Neill, der med ironiske undertoner synger // I don’t care if he dies, it’s entertainment // bliver bandets holdning til branchen understreget. Oprindeligt skulle videoen have været optaget på en lokal gamblingklub i Liverpool, og idéen var, at det skulle være en prank på både baren og hele industrien. Desværre indså klubejeren bandets ironiske agenda, og afbrød aftalen.
På trods af den glippede prank er videoen stadig underholdende – og sangen er også god. Se videoen her.
Eller lyt til “Grand National” her:
På Spotify
På Apple Music