fbpx

Danske RoseeLu har udgivet en af de sjældne sange, som man har svært ved at få nok af

Foto: Petra Kleis (pressebillede)

RoseeLu er et friskt og super spændende navn på den danske musikscene. Hun blander genrer, som vi andre blander slik, og det fungerer umådeligt godt for den unge artist.

RoseeLu er netop udkommet med singlen ”Playing Alone”, som er medrivende, moden og spændende. Hun mixer grunge-lydende guitar med hiphop beats, og topper den vilde konstellation med en selvsikker og poppet vokal. Dynamikken i sangen er genialt afbalanceret, idet der skiftes mellem tilbageholdende vers, en pulserende bro og så et gigantisk face-slap af et omkvæd, som giver os lyst til at skrue max op for højtalerne. Det er ikke altid, at ørehængende popsange også er nyskabende, men RoseeLu’s popunivers er absolut en åbning til en ganske ny side af musik med poplyd.  Der er masser af finurlige detaljer at udforske i ”Playing Alone”, og derfor kan vi varmt anbefale dig, at høre sangen mere end én gang.

Du kan høre singlen dér, hvor du sædvanligvis streamer din musik:
Lyt via Spotify
Lyt via Apple Music

Tags:
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com