fbpx

Iceage deler vild, omskiftelig sang fra kommende album

Foto: Jonas Bang (pressebillede)

De danske postpunkere Iceage har offentliggjort endnu en sang fra det kommende album Seek Shelter, og den er både dyster og opløftende på samme tid.

Der er gode nyheder til danske postpunk-fans! Iceage kommer med nyt album, Seek Shelter, d. 7. maj. Derudover er de aktuelle med singlen “Shelter Song” samt en musikvideo, der giver et unikt indblik i bandets hverdag i København.

“Shelter Song” åbner med en mur af guitarstøj. Pludselig kommer trommerne ind, og det er som om muren bliver væltet, og der bliver gjort plads til, at bandet kan udfolde sig. Ret hurtigt bryder forsanger, Elias Bender Rønnenfelts karakteristiske jamrende vokal også igennem muren, og det bliver starten på et Iceage-nummer, der er ligeså råt og vemodigt som man kender dem. I omkvædet sker der så et skift. Tempoet går en anelse op, og de danske drenge får selskab af Lisboa Gospel Collective, der synger med på kor. Det skaber en helt ny dimension til den klassiske postpunk, og er med til at hele nummeret lysner op

Efter første omkvæd sker der også et skift i musikvideoen. Den går fra at være mørk og dyster, til at være lys og levende, men slutter med at være fuld af kærlighed og venskaber, som eftersigende skulle være et indblik i Iceages egen vennekreds. Se den flotte musikvideo her
Eller lyt til “Shelter Song” her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com