fbpx

School of X er klar med ny koncertfilm i smukke omgivelser

Foto: Søren Lynggaard Andersen (pressebillede)

Den danske YouTube-kanal Brodie Sessions er på en mission om at prøve at forene arkitektur med musik. Derfor er de taget på turné rundt i landet, for at filme forskellige bands, med forskellige musikalske udtryk på udvalgte arkitektoniske lokationer. I dag kan vi så nyde en koncertfilm med School of X optaget i det smukke Richard Winthers hus på Lolland.

Sidste år udgav soloprojektet School of X sit debutalbum Armlock, men som bekendt har det ikke rigtig været mulighed at komme på landevejen, og optræde med musikalsk materiale foran et publikum. Af den grund er live-sessions – som vel sagtens er noget af det tætteste man i disse tider kommer på en koncert – blevet meget populære. Og særligt det format og initiativ Brodie Sessions tilbyder, og i særdeleshed lokationen, tiltale manden bag School of X, Rasmus Littauer:

Læs også  Fin, ny klaverballade fra Nelson Elle

Det er en drøm at få lov til at indtage Richard Winthers hus, der er grundlæggeren af Eks-skolen, som jeg har ladet mit bandnavn inspirere af, og når Brodie Sessions stiller an med et professionelt filmhold, som skyder på det analoge 16mm-format, så går alt bare op i en højere enhed. En online-koncert skal tilbyde noget andet end en filmet koncert, og det gør Brodie Sessions til fulde.

På redaktionen har vi ikke den store forstand på filmformater, men vi er fuldstændige enige med Rasmus om, at det der 16mm-format gør noget helt særligt ved autenciteten af de forskellige live-sessions. Oven i det spiller School of X også bare med en inderlighed og en passion, der gør optrædenen både nærværende og rørende. Det er helt klart værd at tjekken den ud, og det kan du gøre på Brodie Sessions YouTube-kanal lige her.
Hvis du vil se flere Brodie Sessions, kan du også læse om da den danske gruppe Ganger gæstede formattet.