fbpx

tigerstate er tilbage med tjekket single

Foto: Bror (pressebillede)


Sidste år udkom gruppens debutsingle “1997”, og i dette år har gruppen allerede udgivet to nye singler, som du ikke må snyde dine ører for.

Den norske gruppe tigerstate er et kreativ kollektiv af unge mennesker, som har samlet deres kræfter omkring musikken. De arbejder lige nu på deres anden EP, et tøjmærke og musikvideoer. Gruppen består af artister fra nogle af Norges mest interessante indiebands, og det er tydeligt, hvordan denne sammenblandning af en masse forskellige mennesker, med en fælles kærlighed for musik, fungerer enormt godt, når man lytter til deres sange.
I sidste uge udkom gruppen med en spritny single “right before i sleep”. En sang som oser af kreativitet, musikalitet og ikke mindst hygge. tigerstate bliver inspireret af indie, soul og R&B, hvilket også er tydeligt at høre på “right before i sleep”. Med et groovy beat, soulede vokaler samt kor og en fed bassline, kan man kun glæde sig til at høre mere fra den gruppe, som holder til i Oslo.

Nyd singlen på Spotify.

Læs også  Nordiske Hits // Uge 8
Tags: