fbpx

Kings of Leon har udgivet nyt album

Foto: Kings of Leon // Sony Music (pressebillede)

Sidst bandet udgav et album var i 2016, så vi kan ikke være de eneste, der har ventet i spænding på at høre mere fra det amerikanske rockband.

Kings of Leon nye album bliver deres ottende i rækken, og er blevet navngivet: When You See Yourself . Lyden er på mange måder som vi kender den fra Kings of Leon – dog med undtagelser. Det er som om gutterne fra Tennessee er blevet blødere med årene, og ser man tilbage på noget af det første de udgav i starten af 00’erne, havde det klart en mere energisk og rocket lyd end deres spritnye album, som udkom i starten af marts. Lydbilledet på When You See Yourself bliver overordnet mere til den poppede og softrock’ede side end tidligere udspil fra gruppen. Dog er den solide og imponerende vokalpræstation fra frontmanden, Caleb Followill, stadig den samme, som da vi først lærte bandet at kende, og hans rå stemme og genkendelige klang bliver man aldrig træt af at lytte til.

Nyd albummet
Spotify.
Eller Apple Music.

Læs også  Arbirk har været en tur i gemmeren og fornyet et nummer fra fortiden