19 mar CHINAH – Feels Like Forever
Foto: CHINAH // Pelle Gøtze Johansson (pressebillede)
Label: CHINAH / The Orchard
Udgivelsesdato: Fredag den 19. marts 2021
CHINAH skaber et helstøbt album, der rummer en perlerække af overraskelser.
[rwp_box id=”0″]
De tre bandmedlemmer Fine Glindvad, Simon Kjær og Simon Andersson, brød for alvor igennem som CHINAH i 2016 med hittet ”Away From Me”. Jeg husker tydeligt mit eget første møde med CHINAHs signaturlyd. Skæbnen ville nemlig, at vi skulle introduceres på den dengang (så vidt jeg husker) undergrund Nørrebro-natklub, Sigurdsgade. ”Away From Me” blev spillet på klubbens bastunge højtalere, og mindet ser således ud for mit indre øje: et fastfrosset dansegulv, et hav af svedige kroppe gået i stå, skærpet opmærksomhed mod højtalerne, en fælles forundring over hvem der stod bag det nyskabende track.
Min genforening med CHINAH, gennem mødet med deres spritnye album Feels Like Forever, er næsten ligeså storslået som det førnævnte minde. Foruden at være en dystopisk, eksperimenterende og absolut overraskende samling af sange, er albummet også, helt enkelt, en dejlig lytteroplevelse.
Det fungerer så umådeligt godt, at lade Fines vokal være skiftevis døsig, robotagtig og florlet, imens de instrumentale lydtæpper opbygges af dybe basbeats, flydende synths og legende trommelyde. Hvert eneste nummer på albummet bærer på et paradoksalt udtryk af kompleksitet og simplicitet:
Kompleksitet i opbygningen af sangelementer, instrumental-lyde og til dels skøre lydeffekter bestående af kvidrende fugle og vindspil. Simplicitet i de enkle melodier, som virker og gentages med minimal modifikation, der resulterer i at en genkendelsens glæde imødekommes – selv på et nummer man hører for første gang.
Albummet er blevet bragt til live gennem CHINAHs sædvanlige rutine, hvorved de tre medlemmer hver for sig skaber lydbidder, som de sender til hinanden over Dropbox, og så til sidst klipper sammen til mesterværkelige, musikalske collager. En pessimist kunne frygte at denne særlige skabelsesproces, ville resultere i et fragmenteret og forvirret lydunivers. Men tværtimod er det lige netop tydeliggørelsen af de enkeltstående elementer i sangene, der gør dem så evigt interessante at udforske igen og igen.
Særligt er det relevant at fremhæve ”What I’ve Become”, der er placerer sig som sang nummer fem på pladen. Det er et roligt, dystopisk og drømmende track hvorpå vokalen er autotunet og synthesizerne lyder som en kinesisk guzheng (traditionelt strenginstrument). Med dette nummer oplever vi en mere syret og alien-agtig side af CHINAH, end vi er vandt til. Og så er sangen spækket med små skjulte gaver, eksempelvis i form af en verbal teaser for pladens næste nummer ”Feels Like Forever”.
Sangen ”Ideal”, der er et af de numre vi ikke allerede er blevet præsenteret for i singleform, er et glødende eksempel på, hvorfor CHINAHs alternative popmusik virker så kraftfuldt som det gør. For selv når gruppen tilgår mere konventionelle popelementer med vers-omkvæd-struktur og stigende instrumental opbygning, formår de stadig at holde lytteren ved ørerne gennem tilføjelsen af Fine, der skriger intenst.
Feels Like Forever er et fremragende album, der er spækket med uventede overraskelser og små gaver til den tilbagevendende lytter. En fuldkommen værdsættelse af pladen kræver en opmærksom lytter, der tager sig tid til, at gå på opdagelse i hvert enkelt nummer.
Men de fleste af de bedste ting her i livet, kommer jo heller ikke uden en form for indsats først.
