fbpx

Sam Eagle ude med ny single og EP-dato

Foto: Lucy Goodall (pressefoto)

Som opfølger til singlen “How Often?” er dygtige Sam Eagle nu klar med endnu en single og en dato for den imødesete EP. Den nye single er EP’ens titelsang og hedder “She’s So Nice”, og er det er garanteret, at du med den i ørerne får sparket foråret i gang med et smil på læben og et lækkert groove på hjernen.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Den britiske kunstner Sam Eagle har allerede fanget vores interesse, og i dag fastholder han den med singlen “She’s So Nice”. Sangen trækker tråde til Eagles baggrund i hiphop-miljøet med det afslappede, men groovy, beat. Blandet med hiphop-beatet er en lækker basgang og et par raffinerede jazzguitar-akkorder, der gør, at sangen hører ligeså meget hjemme hos R&B som hos hiphop. Singlen er en forløber til EP’en She’s So Nice, der udkommer d. 16. april. Om lyrikken på den nye single fortæller Eagle:

– Jeg skrev ikke “She’s So Nice” med nogen specifik person i tankerne. Jeg havde bare titlen og skrev et par linjer på baggrund af den. Det er åbenlyst en kærlighedssang, men den er ikke skrevet til eller om en særlig person.

Vi foreslår, at du sætter sangen på i høretelefonerne, finder solbrillerne frem, og går en tur udenfor i forårssolen. Den stemning, Eagle skaber med sin sprøde stemme og den lækre basgang kunne snildt være en kærlighedserklæring til forår og lysere tider. Find forårsjakken frem og lyt til “She’s So Nice” her:
Spotify
Apple Music

[/ihc-hide-content]

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com