fbpx

Byhaven satser på genåbning allerede den 9. april!

Foto: Caroline Amalie Twile

Kl. 10 udmeldte Pumpehuset, at de regner med en genåbning af Byhaven allerede i næste måned – selvfølgelig med de corona-restriktioner, der skal til.

Aldrig har vi hungret mere efter koncerter med vores venner, kolde øl og solskin. Både publikum, artister og koncertsteder er klar, men pandemien har styret åbningsmulighederne og gør det også stadig. Med det sagt, går det jo endelig i den rigtige retning med smitten, og hvis alt går som forventet, åbner Byhaven for udendørs koncerter, naturligvis under corona-restriktionernes vilkår, allerede den 9. april! På programmet er sejeste SULKA og N.E.GIRL, og den. 25. marts forventer Byhaven, at offentlige gøre mere af april-programmet. Du kan læse ordene fra Pumpehusets egen mund, som de lyder på deres instagram og facebook:

Med stærke erfaringer fra sidste års Byhavesæson føler vi os godt klædt på og motiverede til at åbne vores sommerhave under de vilkår, som corona-restriktionerne byder os til april. Det betyder som udgangspunkt en Byhaven i en sid-ned-udgave med god afstand, selvfølgelig uden at gå på kompromis med festlighederne, og med et stærkt koncertprogram fra Danmarks bedste musikmuld, samt et opdateret barudvalg med alt, hvad ganen begærer. Restaurant Hooked bebor igen køkkenet i Byhaven og langer herlige godter fra havet over disken hele foråret og sommeren.

Hold nu op hvor vi håber på den genåbning! Pumpehuset og Byhaven lover at holde os opdateret løbende, og desuden at gøre alt, hvad de kan, for at vi kan udleve vores koncertglæde i foråret!

Vi lover at arbejde hårdt for at få Byhaven til at sommersumme i vanlig stil – uanset hvilke restriktioner, vi er underlagt henover foråret.

Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com