fbpx

girl in red deler ny single og annoncerer debut-album

Foto: Jonathan Kise

girl in red har sat kursen mod stjernerne og deler nu en single fra sit kommende debutalbum.

girl in reds nye single “Serotonin” lyder ikke som noget vi har hørt før fra artistens side. Sangen er produceret i samarbejde med den Grammy vindende producer FINNEAS og Matias Tellez. “Serotonin” har, atypisk fra girl in reds yderligere diskografi, et beat-drevet udtryk. I verset oplever vi også et nyt kunstnerisk udtryk fra kvinden bag projektet, Marie Ulvens, hvor hun rapper i et fedt flow. På sangens omkvæd synger hun med sin velkendte klang der giver mere tydelige associationer til hendes øvrige materiale. I sit tekstlige univers hun sætter ord på de oplevelser den moderne ungdom er udsat for. Hendes lyriske og soniske udtryk resonerer stærkt med hendes lyttere, på tværs af køn og alder. Det bliver spændende at høre mere fra det kommende album, når nu vi har fået en så anderledes single.

Med sit kommende debut-album, der udkommer den 30. april, gør girl in red klar til at cementere sin position som en af de stærkeste nye stemmer inden for alternativ pop.

girl in red er desuden booket til at spille på Roskilde Festival 2021, som vi håber på at opleve.

Lyt til “Serotonin” på din yndlingsstreamingtjeneste.

Tags:
Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com