fbpx

Dansk festival aflyser i 2021

Foto: Mads Ogstrup

Der bliver desværre ingen Gutter Island festival i 2021. Menneskene bag festivalen har valgt at trykke på den store røde stop-knap, fordi de kan ikke stå inde for den festival der var i sigte.

Gutter Island Garage Rock Festival har i dag meldt ud, at der ikke bliver afviklet festival fra deres side i 2021. Den ærgerlige nyhed kommer sig af, at de ikke har mulighed for at planlægge en festival, som de mener den burde være. På deres facebook-side har Gutter Island meldt ud:

Vi er allerede langt bagud i planlægningen, og vi ved ikke noget om, hvilken verden, vi lever i til sommer. Vi har ikke kræfterne til at spå om fremtiden og planlægge mange forskellige festivalscenarier. Og vi vil ikke byde vores frivillige at bruge hundredvis af timer på at planlægge og afvikle en festival som potentielt kommer til at minde mest om en lunken Slots, og hvor de skal gå rundt og minde os andre om, at vi altså ikke må synge med, at vi må nøjes med at moshpitte inde i hovedet og hver halve time, lave hvordan-man-vasker-hænder demonstrationer.

Årsagen til aflysningen er forståelig, og bliver uddybet af Gutter island: »Det er ikke én ting som gør, at vi allerede nu siger fra. Usikkerheden om smittetal, restriktioner og hjælpepakker, sammen med nogle lange og alvorlige refleksioner om, hvad det er for en festival, vi gerne vil lave, gør tilsammen, at vi nu trykker på den store røde stopknap.«

De planlægger af afholde festival i august 2022, hvor billetter købt til 2020 og 2021 vil være gældende.

Læs også  Porridge Radio viser sig fra en mere minimalistisk, stille og akustisk side på deres cover af "Wet Road"