fbpx

Få en blid start på dagen med Twins of June

Foto: Anne Grith Michelsen

Det sønderjyske tvillingepar Jesper og Jonas Trumm er ude med deres første udspil i 2021. De har allerede haft godt gang i karrieren ved at varme op for Nicklas Sahl og Tom Schou, og deres debut-EP fra 2015 kom på #1 på Singer-Songwriter-listen på iTunes i Danmark.

Den seneste single “Hello” fortsætter i samme singer-songwriter-stil som de to herrer fra Twins of Junes øvrige diskografi – Et rolig og overvejende akustisk lydbillede med en afslappet vokal. “Hello” berører de følelser, der hører med, når man savner en person, der ikke længere har en plads i ens liv.

Tvillingerne er inspireret af nutidens singer-songwriter og folk artister som Passenger, Ben Howard, Ed Sheeran og Mumford & Sons, hvilket fremgår tydeligt fra deres følsomme musikalske univers.

Lyt til “Hello” på Spotify.

Læs også  Nordiske Hits // Uge 9