Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 7

Foto: EUT // Sanja Marusic

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Om du er til afslappende indie-pop eller funket house, vil der forhåbentligt være noget at hente i vores anbefalinger.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

EUT – Party Time

Det hollandske postpop-band, EUT udgav tidligere i dag sit andet album Party Time. Albummet har en optimistisk og charmerende random lyd over sig. De fem medlemmer tilføjer hvert deres udtryk til bandets musik, og det fungerer fortrinligt! Party Time handler om begær, sex og ensomhed – om at danse på et tomt dansegulv, falde på hovedet og blive liggende der. Bandets komik er skøn, og deres nye album kan virkelig anbefales! Lyt til det lige her:
Spotify
Apple Music

Katy KirbyCool Dry Places

Den amerikanske sanger og sangskriver, Katy Kirby har i dag udgivet sit debutalbum, Cool Dry Place – et ni numre langt, varmt og dejligt indiepop-værk. Kirbys fine og luftige vokal kan sammenlignes med skønne Phoebe Bridgers’, og den musikalske stilart kommer fra samme genreskuffe som seje Soccer Mommys musik. Cool Dry Places er generelt et meget roligt og behageligt album, men Kirby viser også kant på det; albummets titelsang har en helt genial dynamisk opbygning og udvikler sig fra en stille og fin komposition til et indierocket og vildt slag af lyd. Sangens hovedfrase, // can I come over? // – der startede som et sødt og forsigtigt spørgsmål – ender i det rockede lydbillede med at få en interessant efterklang af desperat frustration – et virkelig interessant twist! Katy Kirbys debutalbum kan på det varmeste anbefales. Hør det lige her:
Spotify
Apple Music

SG Lewis – times

Den engelske sanger/sangskriver, multi-instrumentalist og producer, SG Lewis er også ude med et album i dag. Albummet hedder times og er en dejligt danse-indbydende fredags-reminder med aldeles fornemme besøg af artister som Rhye, Robyn, Channel Tres, Lucky Daye og mange flere. Hele seks af albummets ti numre er samarbejder, men SG Lewis formår alligevel at holde en rød tråd gennem times ved selv at skinne igennem på alle numrene med sin elektroniske og til tider funkede, house-lyd. Så hvis du er i festhumør – eller gerne vil komme det – er times det perfekte soundtrack. Og er man nysgerrig på hvem denne dygtige artist er, kan du læse vores interview med ham lige her. Lyt til albummet her:
Spotify
Apple Music

Cherry Blossom Kids – Known Stranger

Danske Cherry Blossom Kids blev dannet tilbage i sommeren 2017 af sanger/guitarist, Daniel Konge Henriksen og bassist/producer, Jens Moss Thorsen. De to stiftere samlede sidenhen de resterende tre medlemmer til bandet, og i dag – tre og et halvt år senere – udgiver de deres debutalbum Known Stranger. På albummets lydside blandes indie-pop og rock med powerpop og synthesizers, og om denne lyd fortæller bandet selv:
– Vi dyrker alle sammen meget forskelligt musik, og vi har ikke ladet os begrænse af en specifik genre. I stedet har vi fundet vores egen identitet i en blanding af nostalgi-trip og samtidig musik
I front for genre-blandingen kan man høre Henriksens vokal fremføre en lyrik om det at være menneske anno 2020. Du kan roligt give Known Stranger et lyt lige her:
Spotify
Apple Music

Oscar SchellerBoys Cry

Tidligere i dag udgav engelske Oscar Scheller sit tredje studiealbum med den fantastiske titel Boys Cry. Udover titelsangen, rummer albummet også kløgtige titler som “Famous Enough to Die” og “Happy Nowhere”. Titlerne har måske en lettere dyster betoning, men lad dig ikke vildlede af det – albummet er en rolig og behagelig R’n’B-klingende pop-udgivelse, og Schellers mørke, dovne vokal er betryggende og dejlig at høre på. Lyt til Boys Cry her:
Spotify
Apple Music

Gå heller ikke glip af:
David Dear – Exit Wounds
JEONA – JEONA
Madeleine Mayi – 2/14
Mogwai – As The Love Continues
Nikolaj Nørlund – Hverdag i Paris
Ole Kirkeng – Rocking Chair
S. Vestergaard – The Original Soundtrack For A Movie Yet To Be Made
Valley Maker – When the Day Leaves

[/ihc-hide-content]

Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com