fbpx

Til fans af Foo Fighters: tre bud på dit nye musikalske crush

Foto: Foo Fighters // Sony Music

I nutidens musikalske jungle kan vi som vanemennesker godt være tilbøjelige til at holde os til de acts, vi allerede kender og har været fan af længe. Men frygt ej! Vi har gjort din opdagelsesrejse lidt mere overskuelig og samlet tre bud samt en håndfuld andre navne, til dit nye musikalske crush – skræddersyet til dig, der elsker lyden af Foo Fighters.

Lige siden Nirvana gik i opløsning, og Kurt Cobain forlod os på tragisk vis, har ansvaret for at videregive arven fra den legendariske grungeperiode ligget tungt på skuldrene af Nirvanas tidligere trommeslager Dave Grohl. Allerede året efter Cobains død udgav Grohl debutpladen Foo Fighters, der også blev navnet på det band, der skulle føre hans kærlighed til rock n’ roll videre.

Over 25 år er gået siden Foo Fighters‘ selvbetitlede debutplade blev udgivet, og i løbet af det kvarte århundrede har bandet i en lind strøm drysset den ene fantastiske rockudgivelse efter den anden ned over os. Cirka fire år er der ret konsekvent gået mellem hvert album, og indimellem dem har man kunne dæmpe sine devilhorn-abstinenser med både sideprojekter, soloudgivelser og sågar en tv-serie fra frontmanden med de mange talenter. For en uges tid siden udkom Foo Fighters’ tiende fuldlængde-album Medicine At Midnight – og det er endnu en magtdemonstration, der vidner om bandets talent for at skabe balance mellem hård rock og melankolske ballader. Og det er en af grundene til, at Foo Fighters er som ingen andre. De har en uforklarlig evne, til at lave sange der besidder både skrøbelige, spinkle melodier og tunge, traumatiserende skrig.

Udover at udgive fantastiske album er Foo Fighters også kendt for deres enestående live-optrædener. Dave Grohl er nok en af de mest energiske frontmænd rockhistorien nogensinde har haft. Den nok mest legendariske koncert var i Göteborg i 2015, da Dave Grohl, på en af hans utallige løbeture rundt på scenen, faldt udover scenekanten, og brækkede benet. Efterfølgende færdiggjorde bandet koncerten – og resten af verdensturneen – med Dave Grohls ben i gips.
Sidst man havde mulighed for at opleve dem på dansk jord var i 2019, da de spillede i fængslet i Horsens. Og så spillede de for øvrigt også på Roskilde Festival i 2017, hvor de nægtede at gå af scenen, før de havde færdiggjort deres over to timer lange sæt.
Nu er der gået en uge siden Medicine At Midnight landede tungt i vores hjerter. Og hvis du, ligesom os, har har haft albummet kørende på repeat siden udgivelsen, kan det være du har brug for en lille pause. Derfor har vi samlet en liste over artister, der kan noget af det samme som de rutinerede amerikanske rockhelte.

Bob Mould (US)

Vi starter roligt ud, med en kunstner der har rødder i samme miljø som Dave Grohl. I 1979 stiftede Bob Mould punk-bandet Hüsker Du (der for øvrigt var opkaldt efter det danske børnebrætspil “Husker Du?” fra 1950’erne). Tiden i bandet blev starten på en lang karriere for Bob Mould, der også efter Hüsker Dus opløsning i 1989, har udgivet utallige album med både andre bands og i eget navn. Seneste udspil fra Mould er 2020-albummet “Blue Hearts” hvor energiniveauet kommer op, og nærmer sig noget af det, vi elsker fra Foo Fighters. Selvom den gennemsnitlige Bob Mould-sang nok er en anelse mere punket end den gennemsnitlige Foo Fighters-sang, så er der også masser af melankoli af finde i Moulds sangkatalog. Hvis du er mest til singer/songwriter-delen af Foo Fighters, vil vi anbefale dig at starte med en af hans tidlige udgivelser. Hvis det derimod er headbang og ansigtsmeltende skrig, du har abstinenser efter, så er Moulds seneste skud på stammen, Blue Hearts, et godt sted at starte. Synes du for øvrigt Moulds stemme virker bekendt, så er det fordi han synger med på nummeret “Dear Rosemary” fra Foo Fighters’ mesterværk Wasting Light fra 2011. Du kan få en forsmag på Moulds Dave Grohl-agtige evner med “American Crisis” her:

Skambankt (NO)

Vi fortsætter i samme spor, og så alligevel ikke. Skambankt er et alsidigt, norsk band, der laver sange i alle afskygninger af rockgenren. Og når man lige har indstillet sin hjerne fra engelsk til norsk, så er der masser af ligheder at finde mellem Foo Fighters og de norske rockdrenge. For ligesom Foo Fighters har Skambankt en evne til at lave hård rock, man får lyst til at synge med på. Der er fyldt med catchy melodier og glade guitar-riffs, og det skaber en følelse af folkelighed og fællesskab. Samtidig er det hele krydret med masser af hæshed og distortion, og det skaber den vrede og forløsning, man kender fra punk og metal. Skambankts seneste album Jærtegn udkom tidligere i år, og her kommer deres alsidighed for alvor til syne. Albummet er primært opbygget omkring en akustisk guitar, og det eneste der egentlig lugter af rock n’ roll, er den hæshed, der af til får lov til at titte frem i forsanger Terje Winterstø Røthings vokal. Skambankt er altså, lidt ligesom Foo Fighters, et band der byder på sange til alle slags sindstemninger, og det er helt klart værd at dykke ned i deres albumkatalog. Til at starte med vil vi anbefale at gå i krig med albummet Horisonten Brenner fra 2018. Det er en god mellemting mellem det helt hårde, og det helt bløde. Særligt sangen “Når Imperiet Faller” rammer balancen mellem den følsomme melodi og de vrede guitar-riffs lige i øjet.

Band-Maid (JP)

Vi slutter af på den anden side af jorden med japanske Band-Maid, der spiller heavy-metal iført stuepigekostumer. På trods af det, med danske øjne, lidt fjollede udseende, er de fem japanske kvinder særdeles velspillende. Og siden bandets dannelse i 2013, har de leveret den ene stadionrocksang efter den anden. Der er meget at sige, om det visuelle univers bandet skaber, når de er på scenen – men i denne omgang holder vi os til at beskrive musikken. De fleste af Band-Maids sange er hurtige, guitarbasserede heavy-metal-sange, og det skinner igennem, at bandets tekniske niveau er meget højt. På trods af at langt de fleste af Band-Maids sangtitler er på engelsk, så er teksterne sunget på japansk, og når man lige har affundet sig med det, er det faktisk som om det stakato-prægede, asiatiske sprog, virkelig bliver udnyttet til at lave fantasifulde rytmer. De vrede lyse stemmer på velskabte melodier i samspil med avancerede rytmer og akkord-progressioner resulterer i sange, der kan noget af det samme som Foo Fighters sange kan. Og selvom der er langt fra forsanger Saiki Atsumis lyse, vrede japanske – til Dave Grohls dybe, bløde engelske, så tror vi på, at Band-Maid kan vække nogen af de samme følelser i dig, som Foo Fighters kan. Start med at skru op på 11, lad dig blæse bagover af “Thrill”.

Tjek også disse kunstnere ud:
Coheed and Cambria (US)
Dunderbeist (NO)
Probot (US)
Rival Sons (US)
Riverside (PO)
Royal Blood (UK)
VOLA (DK)

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com