01 feb The Vaughns viser alsidighed på ny EP
Foto: Benjamin Lieber
Amerikanske The Vaughns er aktuel med en ny mini-EP, der markerer en ny begyndelse efter covid-19-pandemien. Den nye EP byder på indie-rock, med melodier der er til at synge med på.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]
Det er rart at der er nogen, der får positive ting ud af den pandemi, som vi alle sammen er godt trætte af at høre om. The Vaughns nye EP giver dig i hvert fald noget nyt at lytte til, og det er slet, slet ikke dårligt. Rom-coms + Take-out hedder EP-en, og den er en velkendt, men vigtig, påmindelse om, at det er okay at falde, så længe man rejser sig igen. EP-en består af tre sange der tilsammen føles som en flyvetur hen over et bjerglandskab af bekymringsløshed.
Til at give luft under vingerne, lægger The Vaughns forsigtigt ud med nummeret “Bushwick”, der er en simpel sang fuld af længsel og eftertænksomhed. Til sidst formår kombinationen af trommer og korstemmer dog at sætte god fart på. Til at bryde igennem skydækket er “All Weekend”, der med et hurtigere beat og flere elektroniske elementer, for alvor sætter gang i motorerne. Til sidst tager EP-en dig med op i en højde, der er behagelig at befinde sig i. Og med den smukke ballade “Raina”, der slutter EP-en af, kan man roligt lægge sædet tilbage, kigge ud af vinduet og nyde de smukke omgivelser, The Vaughns har taget dig med til.
The Vaughns udtaler selv, at man skal se Rom-coms +Take-out” som bagsiden af en god bog – det er kun en smagsprøve på en masse fremtidige gode kapitler. Det tyder altså på, at The Vaughns har meget mere under opsejling inden for den nærmeste fremtid, og det bliver spændende at følge med fra sidelinjen.
Du kan finde Rom-coms +Take-out på din yndlingsstreamingtjeneste her
På Spotify
På Apple Music
[/ihc-hide-content]