23 feb Roosevelt – Polydans

Foto: PR
Label: City Slang
Udgivelsesdato: Fredag den 26.februar 2021

Tyske Roosevelt lægger op til dans på det netop udgivne album ‘Polydans’.

[rwp_box id=”0″]

Den tyske musiker Roosevelt (Marius Lauber) har netop udgivet sit tredje album som solist. Hvis du ikke kender ham, er det på tide. Han har længe været et navn på musikscenen, selvom han for mange nok er en lyssky, asocial enegænger, der sjældent gør væsen af sig. Mest kendt er han nok for hittet “Montreal” tilbage fra 2013. Siden da er det blevet til adskillige albums og endnu flere koncerter.

Rent musikalsk er Roosevelt en blanding mellem danske Gents og Parcels. Men samtidig er det svært at sammenligne den 30-årige tysker med andre. Han har, specielt på Polydans, sin helt egen distinkte lyd, og man er sjældent i tvivl, når det er ham man lytter til. Modsat er ulempen, at flere af pladens numre netop ikke gør væsen af sig, og dermed kommer til at flyde lidt sammen til ét langt nummer.

På Polydans står albummets sidste halvdel stærkest. Man kan sagtens undre sig over, hvorfor de største hits er placeret sidst, og hvorfor vi skal vente så længe på det musikalske klimaks, der udgøres af trioen Forget, See you Again og Echoes. Sidstnævnte nummer er det eneste, der stikker lidt ud på lyden og peger i en anden retning end resten af projektet. Man fornemmer en light-electro-house-stemning, der sagtens kan definere en ny (måske kommende?) retning for den unge tysker.

Indrømmet: Når Hr. Lauber først får kridtet albummets streger og sunget sig varm, er det svært at overse, hvor dygtig han egentlig er. På samme måde kan jeg ikke lade vær med at forestille mig ham om fem år; jeg gætter på at han stadig står lidt i baggrunden på de fleste parametre som musiker. Han er lidt den ukronede synthpop-prins, der stiller sig tilfreds med det halve. Jeg tror på ham, men jeg tror ikke på, at han går hele vejen, og det er albummet her et glimrende udtryk på; det er mere end godkendt, men det hænger ikke ved.