Ny single og albumteaser fra rosegold

Foto: PR

I fredags udkom rosegolds single, “Special (feat. Noah Carter)”, som er første forløber for et kommende album.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Den dansk/britiske brødreduo, rosegold udgav i fredags singlen “Special (feat. Noah Carter)” – et lækkert og laidback R’n’B-track om følelsen af at crave tryghed fra et andet menneske i ensomhed. Duoen, Raiden og Joshua Duncan, fortæller om sangens budskab:

Hvorfor lede efter ”the special someone”, hvis du ikke engang har fundet dig selv? Vi er som udgangspunkt ikke rene i ordets forstand. Men det er jo det, vi som mennesker stræber efter at opnå; at blive en ærlig og ægte version af os selv.

rosegold har desuden fået besøg på singlen af Noah Carter – et samarbejde, der blev til over to forskellige møder. Raiden fortæller:

Jeg gik op til Noah på en klub for et par år siden og sagde: ”I’m comin’ for ya!”. Han smilede bare til mig og svarede: ”Don’t come for me. Come with me!” Og lige der, gik det op for mig, at jeg, på det tidspunkt, langt fra var klar til at gå i studiet med ham.

Et års tid senere, havde Raiden og Noah Carter mødt hinanden igen, hvor rollerne var byttet om:

Noah var li’ssom: ”Yooo, hvorfor er vi ikke i studiet sammen?”, og lige der, da det var ham, der spurgte mig, vidste jeg, at jeg var klar.

“Special (feat. Noah Carter)” er førstesinglen til et kommende album fra duoens hånd, der får titlen PURE (Please Use Real Emotion), hvorpå brødrene efter sigende vil præsentere mange flere, spændende samarbejder.
Hør “Special (feat. Noah Carter)” her:
Spotify
Apple Music

[/ihc-hide-content]

Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com