fbpx

Nordiske Hits // uge 5

Foto: Summer Heart // Streetlight Motion

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Summer Heart – Ocean

Bag det solfriske navn Summer Heart, er svenske David Alexander fra Malmö, som er multiinstrumentalist og producer. Han har udgivet musik siden 2011, og har lige knapt 19 millioner streams af sangen “I Wanna Go” på Spotify. Nu er Summer Heart aktuel med singlen “Ocean”, som handler om at være træt af at bo i byen, og længes efter at flytte ud til havet, hvor der er plads til at være sig selv. Sangen er et tilbagelænet indiepop-nummer, som er fyldt med psykedeliske synthlyde og en nærværende basfigur. “Ocean” får indimellem besøg af groovy guitar og funky keyboardspil, og det tilvejebringer en legende 80’er-vibe i nummeret. Hvis du ikke allerede kender til Summer Hearts musikalske univers, kan du sagtens indlede dit bekendtskab med singlen “Ocean”. Summer Heart formår endnu en gang, at varme kolde vinterhjerter og skabe associationer til solskin og sandstrande.

Tilflugt – “Korte Arme”

Vi fortsætter turen i velkendte egne med den nye danske artist Tilflugt. De er et Aarhus-baseret indierock band, som er klar med deres første single “Korte Arme”. Singlen er den første ud af syv sange, der senere på året kommer til at forme bandets debut-EP Om Et Mistet Anker. “Korte Arme” har en vellyd af melodisk insisterende guitar og dansksproget lyrik, som fremføres med en vokal, der til tider kunne forveksles med Katinkas. Men det er sanger og keyboardist Caroline Margaret Nilsson, der står bag den skønne vokal, som har masser af kraft og nerve. “Korte Arme” er en hyldest til alle der plages af lavt selvværd. Og sangen opfordrer til, at være mere selvkærlig, og på den måde tage ansvar for sit eget ve og vel. Sangen er eftersigende indspillet i et spinkelt hjemmestudie, hvori femmandsbandet har klemt sig sammen, og produceret dette stærke førstenummer. Vi er dybt imponerede over det resultat, Tilflugt har taget med ud af de udstyrsfyldte stuer, og vi glæder os helt vildt til at opleve hvad de mere har at byde på.

Tuvaband – “Growing Pains”

Tuvaband er den norske sanger, sangskriver og producer Tuva Hellum Marschhäusers soloprojekt. Der er godt fart i Tuvabands karriere, og hun kunne blandt andet opleves på Reeperbahn Festival i 2020. Hun skaber mørk og melankolsk indiemusik, som ligger blødt i øregangene. I fredags udkom hun med singlen “Growing Pains”, som er startskuddet på hendes kommende album. Det er en smuk og eksperimenterende sang, som læner sig op af et ambient og indie-rocket udtryk. I sangen leverer Tuva Marschhäuser en interessant og selvsikker vokalpræstation, som med omkvædets uh-uh-lyde næsten lyder som fuglekald fra den vilde natur. “Growing Pains” er et dejligt, alternativt lo-fi nummer, som giver anledning til udforskning og genlytning. Et behageligt track at pryde midten af arbejdsugen med.

Ellers tilføjet:

Aleks Grey – “I Can’t Make It Better”
Amalie Thørholm – “Giv Mig Et Farvel”
Blikfang – “Ik Mer :(“
Bård Berg x Sofie – “Bus No.9”
Cherry Blossom Kids – “Julia”
Faunea – “CRZY”
Gurli Octavi – “Party”
Iceage – “The Holdning Hands”
INGVILD FLOTTORP – “(At Least I Got To) Stay Around”
ISÁK – “Fighter”
Liberty – “The Great Pause”
MoonBee – “You Are not a Lonely Planet”
O.P. Smukmann – “Tom Bar”
Off Bloom – “Boys Dont Make Me Cry”
Orions Belte – “Lotus”
Ponette – “Losing Me”
Rat City x Dagny – “BAD”
Sarah Klang – “Fever Dream”
Sebastian Lind – “Bleeding God”
Sille Nilsson – “Kys Mig Nu”
Statisk – “Sprængstof”
Stefan Hjort – “Helt Derud”

Følg playlisten her:

[/ihc-hide-content]

Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com