05 feb Laidback og groovy single fra Artifact Collective
Foto: Søren Drastrup
Lækker ny musik fra de københavnske pop-snedkere. Kvintettens seneste single handler om at få kærligheden til at gå fra ord til handling.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]
Aritfact Collective er ude med deres seneste single “Talking Too Much”, en velproduceret popsang med en afslappende vibe, hvor det gode musikalske håndværk får lov at være i fokus. “Talking Too Much” er en eftertænksom, men groovy kærlighedssang, der tekstligt dykker ned i de udfordringer der kan være i en ny relation, hvor det man siger ikke altid stemmer overens med hvad man gør. Forsanger Victor Oliver siger om den spritnye single:
– ‘Talking Too Much’ tager med udgangspunkt i kærlighed, fat i konflikten mellem ord og handling. En løftet pegefinger til dem, der verbalt sætter kærligheden op på en piedestal, men som aldrig handler derefter. Vi befinder os i grænselandet mellem frygt og håb, og i dette limbo befinder mange mennesker sig, når de er forblændede af kærlighed. Jeg synes det var vildt spændende at dykke ned i den fase af et forhold, hvor alt er uvist og alt bliver vendt og drejet til ukendelighed.
Lyt til “Talking Too Much” på Spotify.
Lyt til “Talking Too Much” på Apple Music.
[/ihc-hide-content]