12 feb KODI synger om usund forelskelse på stemningsfyldt trapnummer
Foto: Victor Nyland Poulsen
De Aarhusianske brødre bag KODI er tilbage på pletten med et nyt og poppet trap-track.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]
KODI slipper i dag singlen “Fallin”, som omkredser et genkommende tema om kaotisk kærlighed og ungdomsfølelser. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab KODI, kan du læse vores mini-interview med Frederik og William Locht (aka. KODI) her, hvori de kunne blandt andet afsløre, at deres musik, hvis den var en drink, ville være en dejlig bittersød Bramble. Og det nye, skarpe nummer “Fallin” skildrer netop en bittersød fornemmelse af, at være forelsket i en person, som man er ganske bevidst om, ikke er god for en. Med catchy synthesizers og et ørehængende omkvæd tager “Fallin” lytteren med på en følelsesmæssig udvikling, der starter ud i vrede for derefter at blive mere og mere melankolsk. Om singlen fortæller KODI at:
– Sangen er skrevet i et moment af vrede, hvor man ikke tænker klart og heller ikke nødvendigvis mener, alle de ting man siger. I løbet af sangen opnår man en bedre forståelse for hvorfor pigen har gjort, som hun har gjort, og man begynder at sætte tingene i perspektiv. Man forsøger at finde en logisk mening i hendes handlinger, hvilket gør at man kommer til at savne hende.
“Fallin” er et tempofyldt fredagstrack, som derfor også er at finde på vores liste over Ugens Uimodståelige. KODI udkommer desuden med debut-EP’en HOPE YOU’RE DOING FINE i midten af april.
Du kan høre “Fallin” på din foretrukne streamingplatform:
Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music
[/ihc-hide-content]