03 feb Fra noisy shoegaze til sing-along postpunk: 5 irske navne, du skal kende til

Foto: Just Mustard // Pany Inthaxoum

Kom med på en musikalsk jordomrejse, når vi i denne artikelserie guider til artister fra nær og fjern. Denne gang går turen til Irland, der især er kendt for deres traditionsrige folkemusik og et vis stadionrock-band. Men irerne har skam meget mere end folk og U2 at byde på, og her får du fem, fantastiske eksempler på det.

Sinead O’Brien

Vi starter i Dublin, hvor den stilfulde postpunk-poet, Sinead O’Brien er fra. O’Brien er auditivt let at genkende på sin helt særegne og uhyre betagende spoken word-vokal. Musikken er simpel, mørk og til tider transcenderende med repetitive guitar- eller bas-figurer, der mest af alt fungerer som stemningssættende soundtracks til O’Briens poesi-fremførsler. Den irsk-fødte artist albumdebuterede tilbage i 2018 med EP’en A List of Normal Sins, der allerede fra intronummeret, af samme navn, præsenterer hendes karakteristiske univers på fineste vis. Til vores allesammens held, har O’Brien holdt fast i denne lyd siden hen og udgav sidste år den måske endnu mere Sinead O’Brienske EP, Drowning in Blessings. Fra den får du her poetens ode, ”Fall With Me”, og så kan vi jo håbe, at hun snart vil sætte sine fødder på dansk jord. Måske til en koncert på Roskilde? Det kunne vi i hvert fald godt se for os.

Just Mustard

80 km. nord for Dublin ligger byen Dundalk, hvor det mørke og noisy shoegaze-band Just Mustard holder til. Just Mustard har været i gang siden 2016 og albumdebuterede i 2018 med den meget stemningsfulde og dystre skive, Wednesday. Gruppens forsanger, Katie Ball har fortalt, at hun ofte lader sig inspirere af sine drømme i sangskrivningsprocessen, og hendes surrealistiske drømmeverden passer også helt perfekt ind i bandets lydunivers. Mellem kvintettens fans, kan man blandt andre finde Robert Smith, som håndplukkede Just Mustard til at opvarme for The Cure i Dublin tilbage i 2019. Rimelig blæret.
Just Mustard har ikke udgivet meget siden debutpladen — kun en tosidet single i 2019 ved navn Frank.//..October er det blevet til. Mens vi venter på mere musik fra de dystre shoegazere, kan du her få lov at høre B-siden af det seneste udspil, “October”.

Girl Band

Betegnelsen ’pigeband’ bliver lidt for ofte brugt til at beskrive bands — af hvilken som helst musikalsk karakter — hvor medlemmerne er kvinder. Men i virkeligheden siger betegnelsen ikke noget som helst om musikken, udover selvfølgelig, at der er noget helt galt med den kulturelle kønsopfattelse. Det minder de dublinske dæmoner i Girl Band os så fint om, og det skal de have en stor tak for.
Girl Band er den ældste gruppe i denne artikel med deres ti år lange, musiske aktivitet sammen. Indtil videre har de benådet os med to EP’er og to fuldlængde studiealbum, så det er ikke en helt uoverskuelig diskografi at høre igennem. Det kan du trykt gøre. Genren er et vildt mix af postpunk og noiserock med et snært af metal fra tid til anden i især forsanger, Dara Kielys vokal. Kompositionerne er dystre, underligt humoristiske og yderst anbefalelsesværdige. Nå ja, og for at den lille introprædiken skal give mening, bør det nævnes, at alle bandets fire medlemmer er mænd.
Du kan få den samme introduktion til Girl Band som undertegnede med gruppens ”Going Norway” fra deres 2019-skive, The Talkies. Hvis du syntes, at Just Mustard var for støjende, skal du måske lige springe denne her over. Men ellers, er du virkelig in for a treat!

Fontaines D.C.

Vi bliver i hovedstaden med artiklens næste navn Fontaines D.C. Første del af bandnavnet er efter sigende inspireret af Godfather-karakteren Johnny Fontane, og D.C. står for medlemmernes hjemby, Dublin City. Angiveligt kom initialerne kun med, fordi der allerede fandtes et band ved navn Fontaines. Ikke desto mindre passer tilføjelsen glimrende til de irske postpunkere og deres lyriske romantiseringer af Dublin, som synges med en helt fantastisk og charmerende irsk accent af forsanger, Grian Chatten. Bandets fem medlemmer mødte hinanden på et musikcollege i Dublin og bondede over en fælles interesse for poesi. Efter at have skrevet digte sammen i nogen tid, begyndte kvintetten at lave musik og fik stor succes med det. Bandets 2019-debutplade, Dogrel vandt prisen som årets album af BBC Radio 6 og blev nomineret til samme pris af både Choice- og Mercury Music Prize. Albummet er også fantastisk med sine sing-along-pirrende postpunk-hits, der både inviterer til dans og eftertænksomhed. Sidste år udgav gruppen albumopfølgeren A Hero’s Death, som er betydeligt mere molpræget og introvert i lyden end debuten. Men med tamburin eller ej, lyder Fontaines D.C. fremragende. Måske så du dem på Roskilde i 2019? Ellers er irerne i skrivende stund sat til at spille en koncert i Vega den 22. marts i år. Så må vi se, om det bliver til noget. Her kan du i hvert fald få et corona-venligt lyt til deres særprægede og elskværdige lyd på Dogrel-pladen med “Boys in the Better Land”.

The Murder Capital

The Murder Capital har druknet lidt i Fontaines D.C.s succes og omtale. Problemet ligger i, at de to bands ofte sammenlignes. Men selvom de begge kommer fra Dublin, spiller postpunk og albumdebuterede i 2019, kan man tegne en tydelig streg mellem grupperne, hvis man kender lidt til dem hver især. Og det gør du lige om få linjer.
The Murder Capitals formation, bandnavn og musik kredser om tabet af deres nære ven, som mistede livet til selvmord. Bandet har fortalt, at alle sangene på debutalbummet, When I Have Fears kan spores tilbage til netop det selvmord, hvilket i den grad også kan høres. Albummet er mørkt og samfundskritisk med opsange til regeringen om at hjælpe vores psykisk ustabile medmennesker, før det er for sent.
The Murder Capital har ikke givet studielyd fra sig siden debuten, men det er forhåbentligt kun et spørgsmål om tid, før der lander en opfølger. Mens vi venter på den, kan du høre gruppens smukke og tungsindige single ”Green & Blue” og i øvrigt også hele deres glimrende debutalbum.

Tjek også disse ud:

Sorcha Richardson
Bicep
Pillow Queens
Denise Chaila
Strange Boy