03 feb Communions deler ny single og annoncerer nyt album
Foto: Lasse Dearman
Ny single fra Communions »fungerer som omkvædet for hele albummet.« siger forsanger Martin Rehof.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]
Et lag af støjende guitar ligger i baggrunden, mens mere melodiske guitarfigurer står i forgrunden af lydbilledet. Selvom Communions, som bekendt, er reduceret til brødre-duoen Mads og Martin Rehof, lyder de, som vi kender dem. Oplevelsen af, at næste album er Communions lyd som koncentrat, som resultat af gruppens nye form, stemmer desuden overens med forsanger Martin Rehofs oplevelse af det kommende album, som han beskriver det:
– For mig er det et album, der indeholder alle de bedste sider fra hver af vores forrige udgivelser.
Den spritnye single handler, ifølge bandet selv, »om den slags identitetskrise, der opstår som en naturlig konsekvens af livets gang; at ens identitet konstant ændrer sig, skifter fra den ene dag til den anden.«
I forbindelse med singlen har Communions også udgivet en musikvideo, der er instrueret af Jonas Laibo. Den kan du finde via linket i bunden af artiklen.
Samtidig med singleudgivelsen annoncerer duoen, at de har et album i vente. Pure Fabrication rammer din øregang den 23. april 2021 og er eftersigende et 15-sange-langt album, der er en koncentration af alt, hvad Communions er, som forsanger Martin Rehof beskriver det:
– Det er en mere moden realisering af alle de eksperimenter, vi har lavet. For mig er det et album, der indeholder alle de bedste sider fra hver af vores forrige udgivelser.
Se musikvideoen til “Bird of Passage” her.
Lyt til “Bird of Passage” på Spotify.
[/ihc-hide-content]