fbpx

Tessa åbner op for en mere personlig side af sig selv på sin nye single “Set Mer”

Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Vi har efterhånden alle sammen stiftet bekendtskab med det unge talent, Tessa. På kort tid er hun, med god grund, strøget til tops på diverse hitlister. Nu er hun klar med endnu en single. Denne gang gæster en helt særlig person på tracket.

Den unge prinsesse fra Vestegnen har lavet en del af soundtracket til Xee-serien 2 døgn. Singlen hedder “Set Mer” og med bag mikrofonen er Tessas manager Jesper Livid, som har været en stor del af både hendes karriere og private liv. Singlen giver en følelse af, at Tessa deler lidt mere ud af nogle af svære oplevelser og følelser, end man hidtil har hørt hende gøre. Med singlen håber hun, at hun kan hjælpe andre, som selv står i en svær situation og fortæller:

Sangen er super personlig for mig, og den er skrevet med en ambition om at åbne en smule mere op. Den handler om følelser, jeg har haft gennem mine teen-år, og følelser jeg stadig kan være præget af i dag: En masse hårde kampe, en masse mørke i sindet, men nu med en kæmpe lysende sol der lyser vejen op, i form at det liv jeg har fået takket være musikken. Jeg har set rigtig meget shit på et relativt kort liv, og det har formet mig på godt og ondt. Som jeg siger på tracket, er jeg dog stadig mors lille pige og min fars tøs, og ingen udfordringer, ingen alder, ingen bump på vejen får lov at ændre det.

Det giver god mening at have Livid med på nummeret, da han har været så stor en del af Tessas udvikling, og kender hendes historie bedre de fleste andre. De to har skabt et helt særligt bånd, og Tessa lægger absolut ikke skjul på, hvor meget Livid betyder for hende:

– Livid er ikke bare min manager, og en rapper jeg er fan af, han er også min bedste ven! Og så har han også levet et liv præget af nogle af de samme ting som mig selv, så derfor gav det god mening, at han er med på ’Set Mer’.

Lyt til “Set Mer” på Spotify.

Læs også  Vil du med.... ind og se Suspekt?

Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com