fbpx

Scott Quinn spæder op for sin solokarriere med ny single

Foto: Harvey Pearson

Den engelske pop-prins er klar med forløberen til sin debut-EP. Hans bløde stemme, catchy melodier og tydelige musikalitet er alt sammen en del af singlen.

Det unge stjerneskud, som har base i London, har netop udgivet singlen “Better for Me”. Scott Quinn er navnet bag musikken, og du kan forberede dig på, at det ikke er sidste gang, du kommer til at høre hans navn. Han har tidligere skrevet sange til store stjerner som blandt andre BTS, Keith Urban, JONES og Zara Larsson, men er nu klar til at prøve kræfter med en solokarriere.
“Better for Me” er efterfølger til Quinns single “Nightmare” fra 2020, og numrene er begge forløbere til sangerens debut-EP Better for Me, som udkommer til foråret og de markerer begge et nyt kapitel i Quinns spirende solokarriere.
“Better for Me” rummer både elektronisk pop, nuancerede strejf af R&B og skæve, mørke pop-produktioner. Quinns ønske om at skrive en sang med et fedt guitarriff, blev i samarbejde med Aaron Williams (musikalsk leder for blandt andre Little Mix, Sigala og Raye) til virkelighed. Nummeret er en ægte popklassiker, og vi glæder os til at høre mere af den slags på den kommende debut-EP.

Lyt til singlen på Spotify

Tags:
Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com