fbpx

Coach Party vil ikke lade de irrationelle tanker bestemme

Foto: Phoebe Fox

Coach Party stammer fra den lille ø Isle of Wight, som ligger i den Engelske Kanal. Men de er ikke dit traditionelle ø-band, der spiller blide toner inspireret af havets skvulpen. Coach Party sætter råt og ufortrødent gang i en headbanger-fest vibe, alt imens de formidler dybdeborende lyrik.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

De fire medlemmer i Coach Party kan i dag være stolte af at udgive deres tredje single “Everybody Hates Me”, som løber i front for deres kommende EP After Party. I 2020 udgav de den populære EP Party Food, som for alvor fastslog at bandet med den støjrockede lyd, er kommet for at blive. Med deres nye single er stemningen sårbar, idet “Everybody Hates Me” handler om den usikkerhed, man kan opleve at have omkring sine venner. Sangen beskriver en irrationel følelse af, at alle man holder af faktisk ikke længere kan lide en. Forsanger Jess Eastwood fortæller yderligere at:
– Når du har lavt selvværd, så bebrejder du ikke engang dine venner for egentligt ikke at kunne lide dig. Alle har det sådan nogle gange. Når det sker, må du prøve at huske på, at du er fantastisk, og at dine venner virkelig er dine venner.
Sangens tematik kredser om ængstelige tanker, som mange sandsynligvis kan spejle sig i. Musikvideoen der hører til udgivelsen er en direkte forlængelse af disse tanker. Du kan se den gennemførte video her.

Lyt til “Everybody Hates Me” her:
Spotify
Apple Music

[/ihc-hide-content]

Tags:
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com