fbpx

Fin, ny klaverballade fra Nelson Elle

Foto: PR

I fredags udgav svenske Nelson Elle sin tredje single, “All For You”, der viser en ny og mere følsom side af artisten.

Less is more på Nelson Elles nye single, “All For You”. Med kun klaver, vokal og følelser, fører den svenske sanger og sangskriver os gennem ét minut og 40 sekunders inderlighed. Sangens vokal-melodier er fængende og kunne snildt have udgjort linjerne til et massivt klubhit. Men med Nelson Elles nærmest hviskende fremføring af teksten og hendes simple akkompagnement dertil, bliver “All For You” sit helt eget lille stykke popmusik. Med nummerets stemning, adskiller det sig markant fra artistens to, forrige singleudgivelser, “Shoot You Down” og “Hot Potatoes”, som er fyldige og mere ekspressive i udtrykket. Men den følsomme lyd klæder også Nelson Elle, og kombinationen af det fængende og diskrete på “All For You” er enormt fin. Hør singlen her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com