fbpx

PREMIERE: Minimalistisk og elektronisk art-pop debut fra WATWFTCTKI-frontkvinde

Foto: Daniel Siim

Første udspil fra den danske sangerinde GRO er klar. Musikvideoen præsenterer hende i et minimalistisk, maskinelt og sorgfuldt rum. Vi har fået æren af, at præsentere den for jer før alle andre.

Sanger, multiinstrumentalist og producer Julie Møller Christiansen gemmer sig bag kunsternavnet GRO. Som frontfigur i synthpop bandet We Are The Way For The Cosmos To Know Itself, startede hun sin musikalske karriere. I sit soloprojekt GRO findes både elementer fra hendes folk-baggrund, synthpop-tid og eksperimenterende konservatorietid. Det hele resulterer i en art-pop cocktail med GROs smukke vokal i forgrund.
Hun dyrker en eksperimenterende tilgang til popmusik ved hjælp af effekter og synthesizere. I hjemmestudiet bearbejder hun tanker og oplevelser, og det er her de legende og kontrastfulde produktioner bliver skabt. Også den minimalistiske debutsingle “Fade In Time” er skabt her. Singlen er lavet med en sampler, bas og en vocoder. Tekstuniverset er ærligt, personligt og inderligt og handler om at skulle accepteret at miste.
“Jeg mistede min mor, da jeg var 22 år. I en periode isolerede jeg mig i min lejlighed på Amager og gav mig selv lov til at blive i de svære følelser. “Fade In Time” er en af de sange, der kom ud af mig i den tid” fortæller GRO om den smukke debutsingle “Fade In Time”.

I videoen er det tydeligt, hvordan det er den minimalistiske musik og den følelsladede tekst, der er i fokus. Igennem hele videoen, ser man GRO og hendes skygge på væggen i nedtonede farver, som understøtter det sorgfulde univers. Man er fokuseret og det er nemt at leve sin ind i stemningen, som både musikken og videoen skaber.
Se den videoen og hør GROs smukke single her:

Tags:
Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com