fbpx

Middle Kids udgiver såbar single om svære tanker

Foto: Imogen Wilson

Den Sydney-baserede trio Middle Kids har netop udgivet en ny single fra deres kommende album.


Albummet bliver en opfølgning på Middle Kids’ prisbelønnede debutalbum Lost Friends fra 2018. Med deres tredje single “Cellophane (Brain)” fra det kommende album åbner gruppen op for et mere personligt, modigt og sårbart univers end gruppen tidligere har turdet vise frem. Frontkvinde og sangskriver Hannah Joy trækker tråde til personlige oplevelser, hvilket også bakker op om deres idé om mere sårbar musik med en mere personlig lyrisk verden. “Cellophane (Brain)” indkapsler al den ambition og store musikalitet, det kommende album vil byde på. Samtidig udforsker nummeret en mørkere side af gruppens sangskrivning. Joy forklarer betydningen bag sangen med, at hun ofte oplever angst eller negative tanker, og at hun med tiden har lært, at det i sidste ende kun er hende selv, der kan lave om på det og ændre sin tankegang. Selvom det kan være utroligt svært og hårdt, er det en indre rejse frontkvinden har følt nødvendig.
Med både en god melodi, smuk tekst, power og samtidig sårbarhed er singlen en fryd for øregangen, og vi glæder os allerede til mere af dette på gruppens kommende album.

Lyt til den smukke single her.

Tags:
Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com