fbpx

Nordiske Hits // Uge 6

Foto: First Flush // Konkylie Studio

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 24 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.


Benjamin Hav – “Den Dejligste Boy”

Benjamin Hav er næppe gået nogens næse forbi. Som tidligere medlem af BENAL og med en imponerede solokarriere siden da, har den danske darling utallige hits bag sig. Men forsmag på album nummer tre er singlen “Den Dejligste Boy”, og hermed kan endnu et hit tilføjes på listen. Singlen læner sig – med et fantasifuldt tekstunivers og et up-tempo beat, som den unge rapper og producer Pind står bag – op af Havs tidligere udgivelser som “Musse” “Hold Min Hånd” og ikke mindst “Air Tonight”-samarbejdet med Emil Kruse. Den handler om, at man skal være glad for den, man er – på godt og ondt og på både gode og dårlige dage. Benjamin Hav gør, hvad han er bedst til; at overraske, underholde, performe og skabe fed musik. Udover at give singlen et lyt, som helt sikker vil blive til flere, er den tilhørende musikvideo klart værd at se.

Læs også  Ugens Uimodståelige // Uge 50


JNS – “3M”

Thomas Jones bedre kendt under kunsternavnet JNS er allerede velkendt i Norges hiphop- og R&B-miljø og er blevet anerkendt for sit multitalent. Han er effektiv og produktiv i et studie, og er hurtigt blevet eftertragtet i musikbranchen som producer og sangskriver. JNS fundet frem til sit eget personlige musikprojekt, og har siden da leveret solide albums og singler, som er blevet spillet flittig i radioen og nået mange streams. På singlen “3M” præger en jazzet stemning lydbilledet sammen med brugen af syntesizers og samples, hvilket giver JNS’ hip hop-univers 90’er-vibes. Det er svært ikke at blive i godt humør med den poppede, catchy og friske single fra nordmanden.

First Flush – “Timen Spireklar”

Som efterfølger til deres tidligere album Spira har First Flush netop udgivet deres nye album Fjorden. Gruppen har altid været interesseret i at udforske forbindelserne mellem forskellige musikalske kategorier, som også er tydeligt at høre på det nye album. Med sangen “Timen Spireklar” er de musikalske ideer fokuserede, og det giver plads til at historiefortællingen i deres tekst træder i kraft. De fleste af deres tekster handler om umulige relationer mellem to mennesker, og hvordan det kan være svært at snakke sammen og udtrykke de følelser, man har. Samtidig handler teksterne også om, hvordan det kan være både besværligt og vildt at være til. Der er både plads til fart, rytme, simpel og kompleks musik med billederige tekster, og med et lyt til den danske gruppes sang “Timen Spireklar” står alt dette klart og tydeligt.

Læs også  Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 1


Ellers tilføjet:
Benedikt – “Head on a Spike”
Boundaries – “Mirror’s Image”
Delara – “Shark Tank”
Embla and the Karidotters – “I Drink”
Frederik Valentin – “Hello”
Hazel – “Lifetime”
Hedda Mae – “Take It Or Leave It”
Ida Hansson – “Alright”
Jimmy Smash – “Over”
Jo Yonderly – “Chemical cuddle”
Konradsen – “IS THIS LOVE”
Mary K – “After Life”
Nord – “Tripper”
Nnura – “Just Look At Me”
Ruben – “Mama Don’t Know”
Sabina Ddumba – “Jeg vill ha”
Solå – “Last Lines”
SUNDAYS – “Drifter”
UNG-SKAB – “Samme Nummer”
Varnable & Isma – “Sticky with No Glue”
Verdens Sidste Idé – “Det med småt (i min dagbog)”
Vingard – “Let Them Come”
Zupermaria – “Hun tenker”

Følg playlisten her: