09 feb FABER om at producere sin egen musik: »Det er skide irriterende, når folk bliver overraskede over, at jeg kan lave lyde«

Foto: Fryd Frydendahl

En varm dag i Oktober mødte vi fantastiske FABER til en snak om hendes kommende debutalbum, tankerne bag det at være kvinde og producer, og hvordan hele den musikalske rejse startede.

Bag det spirende talent ​FABER​ finder man Viola Faber – en 23-årig kvinde med ben i næsen. En kvinde, som ved nøjagtig, hvor skabet skal stå. Ja, der er bestemt ikke nogen, der skal fortælle Viola, hvordan hendes musik skal lyde. Denne standhaftighed er også noget, som skinner igennem på den smagsprøve, vi allerede har fået på debutalbummet Portrætter, d​er rammer gaden i efteråret.

Gennem hele albumprocessen har det været meget vigtigt for Viola at involvere sig i så mange aspekter af albummets tilkomst som overhovedet muligt. Her gælder særligt det produktionsmæssige, hvor hun med trommeslager og producer Andreas Grønne som sin højre hånd, har skabt et unikt lydunivers med et gennemgående tema. Viola fortæller:

– Jeg har lavet en plade, hvor omdrejningspunktet har været at portrættere forskellige personer, situationer og relationer. Og hvis man kigger på, hvad jeg tidligere har udgivet, kommer denne her plade nok til at overraske en del.

Viola tilføjer, at det har været utroligt rart med en samarbejdspartner, som har kunnet hjælpe med, hvornår der skulles trykkes på stop-knappen. Udover Andreas, har Anders Boll (Ganger, Lowly, med flere) været inde over mixing af albummet.

Det her med at producere sin egen musik, er dog ikke fuldkommen ubetrådt land for Viola, der snusede til det, allerede før hun begyndte at arbejde på debut-EP’en ​Græder Rigtigt Pænt, ​der landede tilbage i januar 2020.

»​Der bliver ofte puttet store mandlige producernavne ned over kvindelige musikeres værker for at legitimere, at det er en god produktion. Det er noget pjat​«

Græder Rigtig Pænt producerede Viola sammen med Brian Batz, ​og særligt nummeret ”Bjerge I Brand” har gået sin sejrsgang på P6 BEAT og ledt til en udsolgt headliner-koncert på spillestedet Stengade samt support jobs for navne som Barselona, Joyce og Dopha.

– ​Under ‘Græder Rigtigt Pænt’ arbejdede jeg med en anden producer, som har nogle virkelig sjove tilgange til at producere. Det bidrog til, at jeg for alvor fik smag for det at producere, så jeg satte mig ned på min flade røv og lærte det, ​fortæller Viola med et glimt i øjet og en velfortjent stolthed i stemmen.

Viola fortæller også, at hun har gået på en helt fantastisk musikproduktionsskole, hvor hun har mange dygtige veninder, der også har gået. Vi bliver enige om, at der trods den mandsdominerede musikbranche i virkeligheden er masser af af seje kvindelige producere derude, men at disse oftest producerer deres egen musik og sjældent producerer for andre, som det ellers gør sig gældende for det modsatte køn. Om det siger viola eftertænksomt:

– ​På sin vis kunne jeg også godt tænke mig at producere for andre. Det kunne være rigtig sjovt. Samtidig er jeg bare af den overbevisning, det er enormt vigtigt, at man tror på, at man kan lave sine ting lige så godt, som alle andre kan.​ Viola fortsætter:

– ​Der er mange flere kvinder, der producerer, end man tror. Jeg tror bare ikke, det er noget, der bliver sagt højt på samme måde. Der bliver ofte puttet store mandlige producernavne ned over kvindelige musikeres værker for at legitimere, at det er en god produktion. Det er noget pjat​.

Kunstnere som Fjer, Mekdes og Steppeulven-nominerede ​Astrid Engberg​ er bare tre ud af flere bud på andre seje kvindelige kunstnere, der producerer deres egen musik. Alligevel er der ifølge Viola stadig en generel mangel på respekt for kvindelige producere. Der er naturligt tilknyttet en irritation ved denne forskelsbehandling, men Viola lader sig ikke slå ud af den grund.

– ​I starten, når folk sagde, ‘ej har du selv lavet det, så tænkte jeg med stolthed i stemmen ‘ja, det har jeg faktisk!’ Nu bliver jeg bare lidt træt, når jeg får det spørgsmål. Det er jo skide irriterende, når folk bliver overrasket over, at jeg kan lave lyde.

Banebrydende og genrebøjende – bundet i virkelige følelser

Udover at være en badass producer, kan Viola også kalde sig lidt af en pioner, eftersom hun bevæger sig inden for en genre, der trods dens rødder i 90’erne stadig er et sjældent syn på den danske musikscene. ​»​Der er noget ved trip hoppen, der virkelig tiltaler mig,​«​ fortæller Viola og fortsætter:

– I forbindelse med det her projekt, er der opstået mange hektiske ting, hvilket har ført til, at sangene er blevet skrevet. Derfor synes jeg, det er sjovt, at produktionerne og stilen er hektisk.

Et godt eksempel på en FABER-sang fyldt med hektiske følelser og energi​ “Rosa Gift”, der handler om den destruktive magt, der kan opstå med følelsen af jalousi. Man kunne her være tilbøjelig til at tro, at sangen er rettet mod en specifik hændelse, men det er ikke helt tilfældet. Viola foretrækker nemlig, at der er en vis distance mellem sine egne konkrete følelser og oplevelser og de sange, hun skriver.

– Man vil altid kunne connecte en af mine sange til en konkret situation, men jeg har også brug for at holde det flyvende og generelt, så folk kan putte sig selv ind i det, ​fortæller Viola og fortsætter:

– Jeg kunne sagtens sidde og drage situationer ind i alle sangene, men der synes jeg, det er federe, at folk selv kan tænke; ‘hvad får jeg ud af det her nummer’, og ‘hvad får jeg ud af de her sætninger og ord’.

Min og Violas kaffekopper er for længst tomme, men det er Violas liste over fremtidsplaner heldigvis langt fra.

– Planen er at få lov til at komme ordentligt ud med min musik. Vi har en masse folk inde over, der er med til at finde ud af, hvordan og hvornår, vi skal spille koncerter,​ fortæller Viola med masser af håb i stemmen.

Desuden fortæller hun mig, at hendes mål er at udfordre godt og grundigt, hvad det vil sige at skrive på dansk. Og det er hun jo allerede godt i gang med.