fbpx

Liberty synger om den store pause, vi alle er berørte af – lockdown

Foto: Drew Sycamore

Med sin nye single “The Great Pause”, sætter danske Liberty aka. Mattias Kolstrup ord på den følelse af magtesløshed, som lockdown har efterladt ham i.

Bag soloprojektet Liberty er forhenværende forsanger i Dúné, Mattias Kolstrup. I 2020 udgav han som Liberty albummet Haven’t Felt This Great Since 1988, og nu er han klar med endnu et udspil.
“The Great Pause” er skabt i frustration over at føle sig indespærret i lockdown. Sangen handler således om at være rastløs og om, at ønske sig til at danse frit rundt i gaderne, fremfor at sidde derhjemme og se Netflix. I omkvædet synger Kolstrup med følsomhed:

// Trapped at home all alone, I wanna dance out in the streets, I wanna dance out in the streets //.

Budskabet kunne således ikke være mere klart: Kolstrup er, som de fleste andre, hamrende træt af at leve isoleret indendørs. Nummeret har en minimalistisk lyd af akustisk guitar støttet op af Kolstrups stemme, der mellem vers og omkvæd skifter fra hæs til smooth. Det er et nummer som indbyder til ro og hygge. Det kan passende sættes på, hvis man lige skal føle sin corona-blues ekstra hårdt.

Hør “The Great Pause” på din foretrukne streamingstjeneste:

Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Tags:
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com