Foto: Hey Jack 

Er du ligesom os nysgerrig på, hvad din yndlingsartist selv går og lytter til? Så tjek denne artikelserie ud, hvor vi spørger danske og udenlandske artister om, hvad de i øjeblikket hører på repeat.

Talentet Brimheim udgav i efteråret 2020 sin uimodståelige EP Myself Misspelled. Siden da er det gået stærkt for den dansk-færøske musiker, der utvivlsomt er på vej til tops på den danske musikscene. Vi har fanget hende i farten, og spurgt om hvilke tre sange hun selv lytter til igen og igen. 

Brimheim mørke lydunivers er kunstnerisk, særegent og svært at fastsætte under én genre. Hendes selvsikre vokal skaber associationer til PJ Harvey og Amy Lee (Evanescence), og sangenes udtryk skifter mellem at være alt-poppede, indierockede og blidt gotiske. I blot tredje uge af 2021 kunne Brimheim glæde sig over at være udnævnt til P3’s Uundgåelige med singlen “Exquisite Bliss”. Derudover er hun også nomineret i kategorien ‘Årets Håb’ til prisfesten Steppeulven, som løber af stablen den 25. april. Hun er nomineret side om side med stærke navne som GRETA, Joyce og Takykardia – du kan læse mere om prisuddelingen her.

Læs med herunder når Brimheim guider dig igennem sine seneste obsessions, og endda kommer med bud på to tracks du kan danse til i den mørke januar.

Mitski – “Cop Car“

– Japansk/amerikanske Mitski er et af mine helt store idoler, som jeg har fulgt tæt siden udgivelsen af hendes gennembrudsalbum ‘Puberty 2’ i 2016. Hendes legende og personlige tilgang til rocken får den til at fremstå frisk og relevant, samtidig med at den skærer dig dybt i hjertet – lige der, hvor det gør så ondt, at det gør godt. Hendes musik er metallisk men også intimt, fuld af omvæltninger og risikable valg. Hun omfavner kontrasterne helt ubesværet – og så er det bare vildt catchy samtidig. Hun har ikke udgivet album siden 2018, men jeg har for nyligt genbesøgt den her sang fra ‘The Turning’-soundtracket, som kom ud i 2020. Jeg har ikke set filmen, men tror det er en horrorfilm, hvilket giver mening, for hun giver den virkelig gas på alle de mørkeste og mest “angsty” tangenter her. Ikke ulig Billie Eilish spiller hun rollen som superskurk og går fra at hviske søde modsætninger i dit øre til at fræse igennem i den eksplosive, guitartunge outro.

Sevdaliza – “Oh My God“

– “Oh My God” er en elektronisk pop sang fra den iransk/hollandske singer-songwriter Sevdalizas 2020 album ‘Sharbrang’. Jeg blev for nyligt introduceret til hendes musik af Sofie fra Deadpan, som ikke kunne have været mere præcis i sin estimering af min musiksmag, da hun sendte mig et link til pladen. Det mørke, introspektive, kølige og gotiske univers har resoneret dybt med min sindstilstand denne vinter. Jeg har lyttet meget til albummet, når jeg har siddet i toget på vej over det kolde, vindblæste Øresund og haft det ad helvede til over pandemi, social ulighed og vintertristesse. “Oh My God” er et af de mest umiddelbart fængende numre på pladen. En slags subtil banger, som er punchy og hooket men sensuel og følsom på samme tid. Sevdaliza henviser i sangen til og reflekterer over de voksende spændinger mellem USA og Iran og hendes egen oplevelse af fremmedgjorthed og indignation i den sammenhæng. Meget inspirerende og smukt.

Rina Sawayama – “LUCID“

– Selvom jeg er en sucker for det gotiske, så kan jeg ikke benægte mit blødende pophjerte – og hold kæft det flyder over på bedst mulige, vis når jeg lytter til japansk/britiske Rina Sawayama. Stærkt påvirket af hitlistemusik fra de tidlige 00’ere blander hun Britney Spears og Christina Aguilera-inspireret teenpop-sensibilitet med mere aggressive detaljer ala Evanescence og deftones. Jeg tror ikke, referencerne kan blive mere episke – eller mere udskældte. Jeg er født i 1990, ligesom hun er, og måske derfor bliver jeg simpelthen så opstemt og glad af den urokkelige og kompromisløse 00’er nostalgi, hun ostentatisk har remixet til et originalt og livsbekræftende queer hovedværk. Især numrene “XS” og “LUCID” fra hendes 2020 debutalbum ‘Sawayama’ har kørt på max volumen, når Lorri (min kone) og jeg har haft pandemivenlige, to-personers dansefester i vores stue. Hendes musik minder mig om, at det er fucking vigtig at huske at fejre livet og glæden – måske især når verdenssituationen føles tung og håbløst.